Seje og sprøde makroner med mandelmel.
Så har man da præsteret at give sønnike endu en yndlingskage at gå efter, når der skal laves hjemmebag! Og det siger ellers ikke så lidt, når favoritopskriften på Brownies ellers altid er den der bliver bagt, når teenagedrengen føler trang!
Fire ingredienser er hvad der skal til for lave makroner med mandler og det vil sådan cirka sige, at der er er kager klar på cirka en halv times tid fra start til slut. Det er lige efter min ånd.
Makroner er dejlige at spise lige som de er – eller uundværlige som fyld i en klassisk æblekage eller rabarber trifli. Vi er hooked!
Makroner med mandler
Og sagen er den at det er rabarbertid lige nu, de grønne og røde stængler skyder op af jorden i min baghave og forsyner os i løbet af sommeren. Og i går fik jeg så langt om længe serveret en rabarbertrifli for familien, som sad lige der hvor jeg synes den skal. I skabet!
Så nu må den straks komme på bloggen også. For selvom du sagtens kan komme købe makroner i en rabarbertrifli, smager det ultra aller bedst med de her makroner med mandler. Masser af mandler. Det giver en tæt krumme med rigeligt af mandler, hvilket jo er lidt en mangelvare i købeudgaverne. Mandler er dyre for producenternes, men laver du selv en mandelmel, bliver det mere til at betale for penge og det lønner sig i smagen!
Dejen røres sammen, kommes i en sprøjtepose eller sættes som små klatter og bages. Sådan laver du makroner.
Opskrift på makroner
Makroner med mandelmel
Makroner
Ingredienser
- 125 gram mandelmel
- 1 spsk. mandelaroma
- 120 gram sukker
- 1,5 stk. æggehvider(svarenede til et bæger pasteuriseret æggehvider)
Fremgangsmåde
- Blend mandler til fint mel i en minihakker eller foodprocessor- eller brug alm. mandelmel.
- Rør i en skål med sukker, æggehvide og mandelaroma.
- kom den let tykke masse i en sprøjetepose eller en pose og skær et mindre hul i bunden.
- Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt ca. 42 små kugler. Det passer til en fuld bageplade. De hæver ikke, så det er plads nok.
- Kom en anelse vand på fingrene og giv hver makron et let tryk og fom let runde. De skal ikke blive våde, det er blot så dejen ikke klistrer til fingrene.
- Sæt ovnen på 160 grader og bag makronerne i ca. 18- 20 min til de er let gyldne.
Om makroner og mandelaroma
Makroner kan laves flere dage før de skal nydes og kan holde sig i et par uger i en tætlukket beholder. Når du rører dejen sammen, virker den i starten lidt tør i det, men efter lidt omrøring bliver den mere fugtig og fast.
Jeg synes, at mandelaroma klæder makronerne rigtig godt. Men er du ikke til smagen af mandelaroma kan du undlade. Jeg tilføjer faktisk gerne lidt mere end min opskrift viser, men herhjemme er vi ret begejstret for mandelaroma. Er du slet ikke til aromaen kan du godt undlade, men jeg synes altså lige det giver den ekstra smag.
God bagelyst!
0 kommentarer