Monstermad til halloween.
Et skrækkeligt og frygtindgydende monsterhoved! Det er lige sådan et vi lavede herhjemme.
Og på trods af det klamme monsteransigt, som stirrer op på en kan det sagtens lade sig gøre at nyde det. For det smager som en gigantisk frikadelle og det er da noget de fleste børn kan lide, ikke?
Lav en fars, lav udhulninger til øjne, næse og hage og kom løg, oliven, kartofler (eller hvad du lige har liggende)i som øjne og bag et halloween monster/mumie hoved.
Monstermad til halloween
Sådan laver du monstermad til halloweenfesten
500 gram hakket kalv og flæsk(kan skiftes ud med oksekød)
1 æg
1 dl havregryn
1 dl mælk
1 tsk. salt
1 tsk. peber
150 gram bacon
ca. 10 mandler(skoldet)
1 lille løg(til øjne)
Sådan laver du det klamme halloween monsterhoved :
- Rør fars med æg, gryn, mælk, salt og peber.
- Rør grundigt sammen til en fast fast.
- Form et ovalt hoved. Kom i et fad og form huller til mund, øjne, pande.
- Kom mandler i en skål og hæld kogende vand over. Lad trække et par minutter. Så er skallen nem at smutte af.
- Fordel bacon rundt, som en mumie/monster.
- Halver løg og på ansigtet som øjne.
- Sæt mandler ind som tænder.
- Tænd ovnen på 200 grader og sæt gaden ind i ca. 25 min. til farsen er fast og bacon let gylden.
Halloween og traditioner
Halloween er en sjov tid og traditioner er dejlige at have.
Nuvel dog! Jeg ved godt at det er en nyere tradition, som jo slet ikke er dansk. Men med mindre børn er det amerikanske skikke vi gerne tager med os herhjemme i huset. Børnene synes det er sjovt og her i kvarteret går folk altså op i det! Den ene(ellers helt almindelige) hverdagsaften tryller sig om til en aften med masser af levende lys i gaden. Det er da hyggeligt.
Vi spiser gerne en gang hverdagsaftensmad med gode venner og sender så børnene afsted(eller går med dem afhængig af alder). Så kommer der ellers børn dumpende i løbet af aftnen og banker på i deres søgen efter slik. De fleste børn er klar over, at de kun skal gå ind i de huse, hvor der er sat lys op udenfor. Intet lys=intet besøg. Det fungerer fint.
Kager til halloween
Skal der holdes halloweenfest for ungerne?
Det kan den ondelyneme tage sin tid at kreere halloweenkager. Ofte skal de pyntes med alverdens (tidskrævende) sager. Det behøver det så ikke! Jeg linker lige her til et par foreslag til søde sager til halloweenfesten:
Giftige blå muffins til halloweenfesten
Halloween lækkerier og andre rædsler!
Usa og halloween
For ca 6 år siden rejste vi rundt i USA i løbet af en forlænget efterårsferie. Fra det nordligste Minneapolis til det sydligste Texas. Og der “down south Texas”, skal jeg da lige love for at de gik op i det. Der pynter man gerne hele huset. Som i HELE huset. Der kravler skeletter rundt på tagene og flyver spøgelser rundt om huset. Det må skisma rykke lidt i ungerne når de render rundt og laver “trick og treat” i de mørke timer!
Du kan selvfølgelig og så bare blive hjemme i DK og nyde de fine udsmykninger og uhyggelige skabninger.
Zoologisk have i København går i øvrigt også ret højt op i det og det er lidt af en fest at rumle rundt med ungerne derinde imellem de fine græskar, som der er hobevis af på legepladserne og i det hele taget rundt i hele dyreparken( https://www.zoo.dk.)
Tivoli er selvfølgelig også super fint ved Halloween og Dyrehavsbakken er også kommet med på den i år!
Nok fra mig for nu,
Hilsner fra Benedicte
Det er da noget af det grimmeste (læs: grummeste) jeg nogensinde har set 💀
Så den skal jeg selvfølgelig prøve at lave 🤩
Tak for inspiration.
😉Ja det skal du da🎃
Håber det ” grumme og grimme ansigt” bliver en hitter 🙂
Hilsen Benedicte