Chokoladekage med twix.
Klassisk chokoladekage i al sin enkelhed. Den er ret så god, saftig og mild i smagen og så er der lige den bonus, at du smider hakket twix oven på toppen inden du bager den. De fordeler sig ligeså fint under bagningen og smager bare dejligt sammen med chokoladekagen.
Chokoladekage med twix
150 gram smeltet smør
100 gram sukker
3 æg
3 tsk vanillesukker
40 gram kakao
1 dl. mælk
230 gram hvedemel
2 tsk. natron eller 2 tsk. bagepulver
2 pakker twix det vil sige 4 twix chokoladepinde (skåret i mindre stykker og drysset ovenpå kagen inden bagning.)
- Sæt ovnen på 190 grader
- Pisk smørret grundigt med æg og sukker.
- Tilsæt vanillesukker og kakao.
- Vend natron eller bagepulver med melet og pisk i dejen skiftevis med mælken.
- Hæld en en kageform eller en rund springform- ca. 25 cm.
- Fordel twix oven på toppen(se billede)
- Sæt i midten af ovnen og bag i ca. 40 minutter. Den er færdig når den er fast og let fjedrene(ikke hård)når du trykker på midten.
Glasur til chokolade med twix:
200 gram mælkechokolade smeltes. Når det er smeltet rører du 3 spsk. fløde i og rører sammen. Fordel over kagen. Glasuren størkner efter en halv times tid og bliver dejlig mild i smagen.
Hvis du ikke lige har chokolade på lager kan du også lave en klassisk glasur af flormelis og kogende vand med eller uden kakao i. Det smager også dejligt. Drys eventuelt med stykker af twix på toppen.
Tip
Når jeg smelter chokolade gør jeg det i microovnen. I know I know. Det lyder måske ikke så gourmet-agtigt, men det fungerer bare! Jeg bruger ofte chokolade i mine slik og kageopskrifter. Almindelig hvid og mælkechokolade fordi det er den chokolade børnene kan lide. De er ikke pjattet med mørk chokolade med et højt kakaoindhold.
Hvis du smelter det i microovnen og stopper microovnen inden chokoladen er helt smeltet, kan du blot tage chokoladen ud, og røre i den indtil den er helt smeltet. Det fungerer godt.
Tro mig, jeg har ALT for mange gange formået at brænde chokolade på i microovnen(og tro mig det kan lugte ret fælt og meget brændt i lang tid), men denne her metode virker.
Lyst til mere kagebagning? Prøv at se om denne her gulerodskage er noget for dig. Lækker og saftig og en god måde, at få brugt de gulerødder man har på lager(også selvom de ikke er top-friske mere/benedictesmad.dk/saftig-gulerodskage/
Jeg er ret så vild med det faktum, at supermarkederne er begyndt at være opmærksomme at begrænse madspildet ved at sælge mad der nærmer sig sidste dato. Super koncept. Jeg smider sjældent mad ud fra køleskabet. Det hænder, men meget nødigt. Den her gulerodskage er en god måde, at få brugt de gulerødder man har liggende, som ikke er så super sprøde mere, men for gode til at smide ud.
0 kommentarer