Den her kage med kefir er så saftig og god. En klassisk bradepandekage, om du vil. Den er virkelig uanstændig saftig og lækker og jeg er faktisk i gang med at bage den igen i skrivende stund.
Du kan toppe den med den lækreste tykke og cremede glasur(Nem opskrift på tyk og cremet kageglasur) – eller du kan nyde den blot som den er, for eksempel serveret med frisk frugt til.
Måske er du helt med på hvad kefir er? Måske ikke? Hvis du vil læse lidt mere om den lækre Kefir kan du se mere under opskrift.
Måske vil du springe direkte til opskriften? I så fald er det bare om at gå i gang!
Kage med kefir
Saftig bradepandekage med kefir
Ingredienser
- 240 gram sukker
- 300 gram hvedemel
- 5 spsk. kakaopulver
- 1 dl smagneutral olie eller smeltet smør
- 2 tsk. natron
- 2 tsk. vanillesukker
- 5 dl kefir
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader. Pisk sukker med olie, vanillesukker, kakao. Kom mel blandet med natron i dejen skiftevis med kefir. Bland grundigt med en elpisker.
- Kom dejen i en form på ca. 25x 30 cm. Bag kagen i midten af ovnen i ca- 25-30 minutter til dejen er let fast, når du trykker i midten af kagen.
Hvad er kerfir
Ordet “kefir” stammer fra tyrkisk og betyder efter sigende “at have det godt”.
Kefir er et fermenteret mælkeprodukt tilsat bakterie- og gærkultur. Det indeholder en række gavnlige sager, såsom fx gode mikroorganismer. Ligesom andre mælkeprodukter er kefir også en god kilde til calcium (kalk).
Syrnede mælkeprodukter som kefir indeholder en række mikroorganismer med sundhedsfremmende effekter og stimulerer immunforsvaret(har jeg læst mig til).
Kefir og andre mælkeprodukter er gode calciumkilder. Calcium ved vi ihvertfald styrker både tænder og knogler, ikke sandt?
Kalorieindholdet i kefir afhænger af hvilken slags mælk og hvilken fedtprocent den er lavet på. En kefir lavet på minimælk (0,5% fedt) vil således indeholde færre kalorier end en kefir lavet på sødmælk (3,5 % fedt).
Den Kefir jeg benyttede var den med en fedtprocent på 1,5 %(dvs. ligesom letmælk). Så kalorieindholdet varierer jo ud fra fedtprocent. Jeg har kun prøvet denne her fra Arla, så kan ikke rigtig komme med sammenligninger fra andre mærker.
Kefir kan nydes iskold fra glas, ligesom den er, eller nydes med havregryn, mysli eller friske bær.
Jeg er normalt glad for at marinere kylling i kærnemælk. Det gør jeg, da man ender op med det møreste og lækreste stykke kyllingekød. Jeg har ikke prøvet at marinere i kefir. Endnu. For det må være næste lille projekt herhjemme.
Lidt mere info om Kefir? Se eventuelt mere på Arlas hjemmeside- eller blive hængende her(det synes jeg da)
https://www.arla.dk/produkter/arla-kefir/
Inden jeg slutter af, bør jeg for god ordens skyld skrive, at jeg ikke er uddannet indenfor ernæring. Det er jeg skriver er altså for “egen regning”. Bare liiige så vi fik den på plads!
KH,
Benedicte
Super lækker kage, kan anbefales,
Tak. Det er jeg så glad for at høre 😊
Hilsen Benedicte