Opskrift sunde pandekager, som med garanti vil hitte hos jer. Det her er en nem opskrift på sunde pandekager kan du tro. Der går sådan lidt sport i det herhjemme med at dimse med pandeopskrifter og se, hvad der lige kan puttes i for at gøre dem anderledes/sundere/sødere/højere osv. De blev overraskende gode og børnene var begejstrede og det er altid lidt af en garant, for de spiser altså ikke hvad som helst. Men de her blev faktisk lettere syndig i smagen, selv der ikke er noget særligt “syndigt” i. Prøv om de er ved dig :o)
Opskrift sunde pandekager:
(ca. 16 stk.)
(tilberedningstid: 10 min. + stegning = ca. 30 min.)
2 æg
5 dl kærnemælk
170 gram rismel
100 gram rugmel
lidt vanillesukker(eller stangen af en halv vanillestang)
1,5 tak bagepulver
25 gram smeltet smør(eller blød smør)
- Pisk æggene. Tilsæt kærnemælk
- Tilsæt rug- og rismelet. Pisk.
- Tilsæt smørret.
- Nu tilsætter du vanille og til slut bagepulver.
- Varm panden op med ekstra smør og steg en 3-4 stykker på samme tid ca. en 3 minutter på hver side på mellemvarme. Spis lune enten på klassisk vis sirup, syltetøj, sukker eller med friske bær og en klat græsk yoghurt eller skyr.
Hvis du er frisk på at finde flere opskrifter på pandekager ligger der en masse her på siden. Måske den her kunne være en hitter? pandekager med majsmel
Sommerferien er i fuld gang herhjemme. Italien er besøgt og nu er vi hjemme i DK. Hele huset ligger i byggerod- eller det vil sige haven er gravet op og skal totalt laves om. Som i “den ganzen molevitten”. Det er et stort rod udenfor og jord, cement og jeg ved ikke hvad støver rundt udenfor- og indenfor! Men en ting er dog som det plejer at være og det er køkkenet. Der er intet lavet om. Der bages og eksperimenteres. Ovnen kører nonstop. Her er det ikke jord der hvirvler omkring, men mel, æggeskaller osv. Det er skønt. Og der er fire børn(og deres far)til at hjælpe med at tømme fadene. Det er lykken.
0 kommentarer