Ovnbagt butternutsquash er en super nem måde, at lave nemt og sundt tilbehør til maden.
Jeg bruger ofte den tykke del af min butternutsquash til suppe eller kager. Altså den del hvor der ikke sidder kerner. Den slanke del(med kerner) halverer jeg på tvært. Fjerner kernerne og skærer i skiver. På med lidt olie, salt og måske tørret eller friske urter ala oregano, timian, rosmarin eller blot salt. Ind på en bageplade- og voila. 30 min. efter er der dejlig søde og bløde skiver af butternutsquash.
Jeg kører dem afsted i ovnen med skræl og det hele. Skrællen bliver blød undervejs og smager dejligt. Mod på at prøve?
de ubagte butternutsquash- med stilke af timian. Du kan også bruge tørrede krydderurter eller helt undlade og blot komme salt over.
Ovnbagt butternutsquash
ovnbagt butternutsquash
Ingredienser
- 400 gram butternutsquash
- 3-4 spsk. olie
- 2 tsk. flagesalt
- 2 tsk. tørret med timian(eller friske kviste)
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Halver butternutsquash. Med en kniv fjerner du kernerne. SKær i skiver a´ca 0,5 cm. Kom olie over. Drys med salt. Kom evt. krydderurter over.
- Sæt i ovnen på 200 grader i 30-40 min. til de er bløde og gennembagte.
Jeg er opvokset i en grøntsagsfamilie. Min mor har altid tænkt grøntsager ind i måltiderne. Enten ved at ovnbage alverdens grøntsager f.eks. i form af gratiner. Var der ikke det, var der altid salater. Altid. Eller “persille-tvang”, som min mor sagde, når hun kom med saksen og persilledusken. Jeg syntes ikke “persille-tvang”var spændende og ville da allerhelst have maden uden!
Så har der været en årrække, hvor jeg ikke har været så grøntsags-ivrig, om man så må sige.
Bevares. Gulerødder, agurker, tomater kunne det blive til. Men ellers… nej tak! Men er det ikke underligt, som man pludseligt tager nogle af barndommens værdier frem fra “glemme-tasken”!
I dag kunne jeg ikke forestille mig måltider uden tilbehør til maden, i form af ovnbagte grøntsager, salater osv. Men får jeg ungerne til at spise løs af det? Øh nej. Men gnavegrønt. Det er der altid.
Mon de tager deres mors “altid grøntsager til måltidet”- idé frem af deres “barndoms-erindrings-taske” en gang om mange år?
Jeg håber det…
Knus fra Benedicte 🌷
Mere nemt tilbehør til maden? De her tomater kan du sende ind i ovnen, sammen med det ovnbagte mad, du måtte lave. Det får en skøn farve til maden og kan spises året rundt. https://benedictesmad.dk/ovnbagte-cherrytomater/
0 kommentarer