Elisabeth har lavet rispapir med kylling. Hun er 13 år og nyder at lave mad til os herhjemme. Og lidt spændt det var jeg da. Ikke på resultatet, for rispapir med diverse grøntsager, eventuelt kød, chili/sataysauce er bare så godt.
Meeen mest spændt på, hvad drengene på 9 og 11 år synes om det.
Resultat ? De var ellevilde. De smagte på det hele, sataysauce und alles. Og det siger jo ikke så lidt, når de er som børn er flest og har det jeg kalder “sensitive smagsløg” eller noget ala “det ser anderledes ud og indeholder mange grøntsager, så det er jeg nok ikke så meget for”- agtig!
Se hvor nemt det er at lave rispapir med kylling:
Rispapir med kylling :
(til fire personer)
(Arbejdstid: ca. 30 min)
Til rispapir med kylling skal du bruge:
1 pakke rispapir(påregn at hver person spiser minimum 2 stk. )
Ca. 300-400 gram kyllingeinderfilet/eller brystfilet skåret i strimler
De grøntsager I måtte foretrækker- skåret i strimler. F.eks.
Gulerødder, spidskål, agurker, minimajs, blegselleri osv….
Chili og koriander til at fylde i risrullerne efter smag og sataysauce(peanutbutter, kokosmælk, red currypaste rørt sammen):
Sådan gør du når du laver rispapir med kylling
- Steg kylling skåret i strimler i olie på en pande til det er gennemstegt. Drys med lidt salt/peber.
- Skær dine grøntsager i strimler.
- Lav en sataysauce(enten denne https://benedictesmad.dk/kyllingespyd-med-sataysauce/) eller blot den her udgave med lidt peanutbutter(crunchy eller smooth) rørt op med lidt kokosmælk og en smule red currypaste. Smag eventuelt til. Det er altså mums. Så det sagt!
- Server med koriander, chili i skiver, og sød chilisauce(som kan købes alle steder nu. f.eks. http://rema1000.DK)
Når alle skålene står på bordet stiller du en dyb tallerken med vand i. Så dypper du hver rispapir ned i vandet. Det skal blot være i vandet ganske kort. Lad det dryppe af, læg det på din tallerken og fyld i. Luk ved at rulle ind over fyldet fra venste og til højre og til slut ruller du. Så bliver fyldet hvor det skal. Dyp i sataysauce, chili mm.
Der er sådan lidt “lav selv din mad”- agtigt over retten her. Sådan lidt som raclette, mexikanske pandekager, fondue osv. Det er altså hyggeligt og forlænger måltidet lidt. Det synes jeg er så rart.
Hvad lærte børnene så idag på “børnenes maddag”?
- At det er hyggeligt, når vi sidder længe over maden.
- At grøntsager(også dem man ikke normalt er pjattet med) smager lidt sjovere, når de er fintskåret og kommer ned i pandekagen.
- At rispapir er særligt sjovt at spise, når man laver det selv.
- At man skal være nænsom, når man arbejder med rå kylling.
- At det er hyggeligt at lave noget med mor/far. Elisabeth stegte kylling og skar grøntsager. Jeg dækkede bord og rørte sataysauce sammen. Vi havde tid sammen og lavede noget sammen. SÅ rart.
Så der mad!!!!
0 kommentarer