Roulade med hindbærfyld. Åh, hvilken fryd for øjenene. Og mavsen. En herlig klassiker.
Roulade eller “Danserindelår”(!), som min kære farfar kaldte det😉
Den hjemmelavede udgave smager simpelthen bare så godt og jeg er ret sikker på, at den også vil være en hitter hjemme hos jer. Det tager faktisk ikke så lang tid, særligt hvis det fyld du ruller i er af den nemme slags. Du får mit bud på en super god roulade her:
Roulade med hindbærfyld:
Opskrift her:
Til dejen:
4 æg(som du deler i blommer og hvider i hver sin skål)
130 g sukker
75 g kartoffelmel
2 spak. hvedemel
2 tsk. bagepulver.
2 tsk. vanillepulver
Creme:
Hindbærmarmelade
1 dl piskefløde
Roulade med hindbærfyld
Sådan gør du:
- Beklæd en bageplade med bagepapir og stil ovnen på 200 grader.
- Du pisker nu æggehviderne helt stive og hælder langsomt sukkeret i, mens du pisker.
- Fordel bagepulver i hvedemel og rør sammen med æggeblommer, kartoffelmel og vanille. Kom i æggeblandingen.
- Nu rører du forsigtigt det hele sammen og hælder ned på bagepladen.
- Sæt omgående i ovnen i 10 minutter på nederste rille. Dejen vil nu hæve op, men den falder ned igen, når den kommer ud.
- Mens den køler af og stadig er lun løsner du den forsigtigt af bagepapiret og over på et nyt stykke bagepapir- gerne drysset med lidt sukker.
Når den er helt afkølet er du klar til at komme fyldet på:
- Smør hindbærsyltetøjet over hele kagen
- Rul så tæt som du kan.
- Skær i passende skiver og server.
Mums, det er bare godt 👏🏻😇
Tip:
I stedet for at bruge hele friske æg kan du alternativt bruge pasteuriserede æggehvider og blommer.
Er du til mere roulade? https://benedictesmad.dk/dejlig-roulade-med-jordbaer/
0 kommentarer