De her saftige amerikanske pandekager får den lækre saftighed fra det revet æble. Jeg har lavet dem mange gange, da opskriften er noget så nem og så er de bare et sjovt alternativ til de klassiske pandekager på brunchbordet.
Ikke mindst er de hurtigere at lave, da du kan lave en 3-4 stykker af gangen og det er jo rart og tidsbesparende, hvis man står og venter på brunchgæster(eller bare gerne vil lave noget andet end at stå ved komfuret!
Saftige amerikanske pandekager :
Ingredienser:
2 æg
1 dl sukker
Lidt kardemomme, vanille eller kanel(hvad du har på lager)
2,5 dl mælk(evt. skifter du den halve deciliter ud med fløde)
3, 5 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
To æbler(jeg river skræl med, medmindre det er meget grov og tyk skræl)
- I en skål pisker du sukker, æg og mælk.
- Hvedemel, bagepulver og kanel/kardemomme/vanille røres sammen og tilsættes æggemassen. Røres sammen.
- To æbler skrælles og rives på et rivejern og tilsættes. Røres sammen.
Steges på en pande et minuts tid på hver side.
Tip:
Jeg kan godt lide, når man effektiviserer i et køkken, så skræl blot æblet helt som det er og riv det direkte ned i dejen.
Lyst til at lave flere pandekager? Her er en opskrift på en mere klassisk pandekage :pandekager med vanille
0 kommentarer