Salat med quinoa og grønkål er et fint miks og lige pludselig bliver det lidt lettere, at spise grønkålssalat i store mængder, hvis du blander det med søde, salte og sure sager. Med kogt quinoa, får salaten lidt fylde og smager mægtig godt i selskab med laks, kylling og så videre.
Salat med quinoa og grønkål
quinoasalat med grønkål
Ingredienser
- 100 gram quinoa(kogte)
- 200 gram grønkål(finthakket)
- 1 rød grapefrugt( i tynde både)
- 50 gram tørret tranebær
- 100 gram blåbær
- 1 stk. æble(i tynde både)
- 50 gram ristet mandler
Dressing
- 3 spsk. olie
- 1,5 spsk. eddike
- 2 tsk. honning
- 2 tsk. sennep
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Vask quinoa efter, hvad pakken siger. Køl dem af.
- Vend de afkølede quinoa med fintsnakket grønkål. Kom i et fad, og top med tranebær, æbler, grapefrugt og mandler.
Dressing
- Pisk eddike med honning og eddike. Vend nu olie ved og smag til med salt og peber.
Salater mig her, salater mig der, salater mig alle vegne. Jeg elsker salater!
Der går sport i at gøre dem mest muligt børnevenlige herhjemme og det ser ud til at lykkedes. Med søde sager ala blåbær og ristede saltmandler, så får salaterne det der også tiltaler ungerne, synes jeg.
Egentlig synes jeg ikke, at salaterne behøver indeholde så mange sager, blot få, men gode. Hvis du lægger de små ingredienser på toppen og ikke blander det sammen, bliver det lettere og overskueligt for “den begyndende salat -spiser”.
Og det er altså lidt lækkert, når de yngste familiemedlemmer begynder at vove sig ud i salat-spiseriet. Og det er min oplevelse at det kommer omkring 11-12 års alderen, selvom jeg godt ved, at børn er forskellige. Lad børnene nippe og sortere lidt i salaten og sørg for at der er sjove, sprøde og søde sager i, så det bliver sjovt at spise.
For en madelskende mor som mig, har det været lidt svært, når børnene ikke har været friske på at spise med, af alle retterne. Heldigvis kommer det stille og roligt, hvis man ikke gør det til en “stor sag” ved spisebordet.
Iceberg er en af de børnevenlige salatsorter. Sprød og mild i smagen. Se mit bud på en nem og lækker salat med iveberg salat her:
https://benedictesmad.dk/icebergsalat_med_baer_og_avocado/
Tip
Ristede saltmandler kan købes færdiglavet eller du kan lave dem selv. Min opskrift, som jeg altid vender tilbage til er den her: https://benedictesmad.dk/mandler-med-citronsalt/
0 kommentarer