Disse sunde bananmuffins med hvid chokolade smager så godt til den lille sult. Perfekt til eftermiddagssnacken eller i børnenes madpakke, som den lille snack. Der er hverken sukker eller hvedemel i dejen. Jeg har toppet hver muffin med et lille stykke lys chokolade, men du kan sagtens bruge den sundere udgave ala mørk chokolade 70 % eller over.
Jeg er vild med ideen om, at man kan bage en lækker lille muffin, uden anden sukker end et lille stykke chokolade. Det er et fint alternativ til, lækre(men sukkerholdige) muffins. Jeg bager gerne en dobbeltportion og kommer resten i fryseren. Så er det nemt, lige at hive eller to op, når trængen melder sig.

Et stykke hvid chokolade eller alternativt mørk eller mælkechokolade på toppen inden bagning er super godt.
SUNDE BANANMUFFINS MED HVID CHOKOLADE
Bananmuffins uden hvedemel
Ingredienser
- 2 stk. modne bananer(moset)
- 1 dl havregryn
- 1/2 dl finthakkede hasselnødder eller mandler
- 2 tsk. stødt kanel
- lidt salt
- 3 stk. æg
- 6 stk. hvid chokolade(eller mørk/mælke chokolade)
Fremgangsmåde
- Sæt ovnen på 180 grader(170 grader varmeluft)Mos bananer. Kom i en skål. Rør med havregryn, finthakkede nødder, kanel, lidt salt. Pisk med æg. Kom i 6 stk. muffinsforme. Sæt et stykke chokolade i hver muffin. Sæt i ovnen i ca. 15 min.
- Jeg synes de her muffins smager godt enten som de er, med lidt smør, peanutbutter eller flødeost naturel.
I mere bagehumør? De her æblemuffins er spækket med hakket æblestykker, som giver en saftig muffin:
Kan man udskifte havregryn med mandelmel?
Hejsa, det har jeg ikke prøvet, men jeg ville bestemt prøve det af- tror godt det ku` lykkedes 😊