Thai peanutbutterdressing

Hverdagsmad til store og små, Salater

Vild med thaimad? Den her thai peanutbutterdressing er god til at toppe oven på de salatrester du måtte have liggende i køleskabet. Altså peanuts, koriander, tamari(soya-lignende-sauce) sammen med diverse grøntsager er en nem og dejlig måde, at lave en salat, som leder tankerne hen på Thailand. Det synes jeg ihvertfald. Det behøver slet ikke tage ekstra tid, at tilberede noget lidt anderledes i stedet for den klassiske danske salat. Den smager af så meget. Vurder selv!

Spidskål er altid så super lækkert synes jeg. Sprød, sund og kost-fiberrig. Og så kan den købes og nydes året rundt. Her har jeg egentlig leget lidt “tøm køleskabet” og fået brugt de grøntsager jeg havde på lager. Jeg havde “stegt kyllingebryst” liggende i køleskabet og sammen med kålen og den fyldige dressing udgjorde  den en nem og mættende salat. Koriander synes jeg hører sig til denne her salat. Det er den der giver det magiske “thai-twist”.

Salaten bestod af:

Spidskål, radiser, gulerødder, snack peber, peanuts, koriander. Det var det. Men har du en anden kål, ala blomkål, hvidkål, broccoli eller lignende kan du bruge den i stedet. Blot helt fintsnittet.

Dressingen lavede jeg sådan her:

Peanutbutter dressing opskrift

Thai peanutbutter dressing

Skøn peanutbutter dressing, som er god til kylling, salater og ris-og nudelretter
Print opskrift Pin opskrift
10 minutter
Antal: 4

Ingredienser

  • 3 spsk peanutbutter smooth eller crunchy
  • 3 spsk tamari/eller almindelig soyasauce
  • lidt hakket chili/eller tørret chili
  • saften af en citron
  • 1-2 fed revet hvidløg
  • 1 tsk revet ingefær
  • 2 spsk olie(raps/ neutral olivenolie/solsikke ell lign)
  • 4 spsk vand

Fremgangsmåde

  • Riv hvidløget og ingefæren ned i de øvrige ingredienser. Rør alt sammen, men vent med vandet til til sidst. Det er med vandet du justerer den rette konsistens. 

Thai peanutbutterdressing

thai peanutbutterdressing

thai peanutbutterdressing

Sådan ser den lækre thai peanutbutterdressing ud.

Lyst til mere thai inspireret mad?Den her suppe er så nem, men smager derhenaf- Thailand/Østen… Hmmmm…! https://benedictesmad.dk/thaisuppe-med-rejer/

Tip

  • Tamari er den originale soyasauce- opskrift. Den er efter sigende en anelse mere cremet end den almindelig soyasauce. Du kan dog sagtens bruge den almindelig soyasauce. Den fungerer så fint.
  • Et lille fif om peanuts. Jeg synes der er så stor forskel på peanuts. Nogle er kedelige, tørre, mangler salt, spækket med sukker og jeg ved ikke hvad. Men jeg har fundet ud af at de helt almindelige(og billige!) fra first price, som bla. kan købes i Meny,(http://www.meny.dk Nemlig.com og mange forskellige købmænd har et minimum af kulhydrater og er perfekt saltede og spækket med smag. Jeg bruger dem også til min hjemmelavede peanutbutter. Bare et fif. :o)

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest