Tzatziki

Alt det andet

Tzatziki – opskrift på en cremet og tzaziki som jeg laver så ganske ofte, da den er god at have stående på køl som tilbehør til de fleste retter eller sågar som en form for smagsiver/topping  på salater.

Mine tricks til den helt rigtige, cremede og lækre hjemmelavede tzatziki kan du se lige her:

Tricket til en cremet og autentisk(som i én som en ægte græker ville servere!) er at bruge ægte græsk yoghurt og gerne den fuldfede af slagsen – altså den med 10 % fedt. Du kan sagtens bruge den med 2 %, men det er klart, at den med 10 % bliver mest cremet. En ægte hjemmelavet tzaziki bliver bedst, hvis agurken rives på et råkostjern. Så blender den mest ud i den græske yoghurt og de to ingredienser smelter nærmest sammen. Og drænes for væde, ja det skal den revede agurk selvfølgelig også.

Ved at stå på køl i ca. 30 minutter efter den er lavet, træder smagen mere frem. Den kan i øvrigt opbevares i en tæt beholder i op til fire dage og skal blot røres op inden servering. Den smager skønt som et enkelt tilbehør til fx. ovnbagte kartofler og ovnstegt kylling eller til Græsk gyros med kylling

tzatziki opskrift

Tzatziki

Cremet tzatziki

opskrift på en cremet tzatziki
Print opskrift Pin opskrift
15 minutter
Servings: 2 portioner

Ingredienser

  • 2 dl græsk yoghurt - gerne 10 % men 2 % kan bruges
  • 1 fed hvidløg(2 styk, hvis ønskes stærkere)
  • salt og peber
  • 1/2 styk agurk(alm. størrelse)
  • evt. et spray eller ennn smule god olie på toppen

Fremgangsmåde

  • Riv agurk og pres væden ud.
  • Vend græsk yoghurt med hvidløg og smag til med salt og peber. Vend agurker her og smag til.
  • Kom på køl i min. 30 min. og servér nu. Spray eller kom evt. en smule olie på toppen ved servering

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest