Vaniljekage – en ganske lækker enkel og velsmagende vaniljekage. Sådan en man kan bage igen og igen, bare fordi den er så god.

Og synes du at den er helt perfekt som den er, ja så serveres den bare sådan helt enkelt uden dikkedarer. Men skal den have lidt ekstra, så kan den smøres med en klassisk glasur eller den her kageglasur.

Den er ret hurtig at røre sammen og det elsker jeg! De der kageopskrifter, som ikke kræver masser af tid og besvær, men bare er gode alligevel…

 

Vaniljekage

Vaniljekage

Vaniljekage

vaniljekage

svampet og lækker vaniljekage, som kan nydes som den er ellers toppes med diverse glasurer
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 10 portioner

Ingredienser

  • 225 gram blødt smør
  • 220 gram sukker
  • 4 tsk god vaniljesukker
  • 4 æg
  • 225 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,6 dl mælk - eller kærnemælk
  • et nip salt

Fremgangsmåde

  • Sæt ovn på 180 grader på alm over og under/ varme
  • Pisk æg med sukker og når det er luftigt, piskes smør med.
  • Vend mel med bagepulver og salt og pisk i dejen med mælk
  • Smør en form - (ca. 30 cm I diameter) enten med smør eller beklædt med bagepapir
  • Sæt i midten af ovnen i ca. 30 min. til kagen er gylden og kagen er gennembagt

Vaniljekage

Jeg synes at den her vaniljekage holder sig dejlig frisk i et par dage på køkkenbordet, men kan også sagtens fryses ned også – gerne uden glasur.

Jeg vil servere den både som eftermiddagskage eller som en let dessert, måske med en glasur rørt op med flormelis og citronsaft. Så ville jeg servere med friske bær og bare sige… Velbekomme!

Og skulle du være nysgerrig efter flere kageopskrifter, så er det bare at søge løsherinde. For jeg er nemlig også vild med at bage hjemmebagte kager, som den her vaniljekage. Søg løs og bag!

Mange hilsner Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest