Varm ingefærdrik

Lækre drikke

Varm ingefærdrik.

Om jeg bilder mig det ind eller hvad der lige sker ved jeg ikke, men har jeg lidt snue på vej eller hvis der bare er den der fornemmelse i kroppen ala “jeg er ikke rigtig syg, men heller ikke sådan helt på toppen- agtig følelse”, så bilder jeg mig ind at det hjælper når jeg indtager  den varme ingefærdrik.

Sådan en 4-5 glas af den her over et døgns tid. Jeg er ikke naturmedicin specialist eller noget i den retning, men altså nogle gange gælder det jo om, at gøre og mærke efter hvad der virker for en  selv, ikke?

Hvorom alting er kan du jo selv se, hvad du synes der virker for dig. Jeg fylder citronskiver, hakket eller revet ingefær, lidt honning i et glas og overhælder med kogende vand.

 

varm ingefærdrik                                                                                 Når vinteren er over os og snuen trænger sig på, så føles det nu helt helbredende at drikke den skønne og sunde drik. Den er lavet i et snuptag.

Varm ingefærdrik :

Ingefær( ca 1 spsk. revet ingefær fra en frisk ingefærknold)

1 spsk. Honning

2 skiver citronskiver

ca. 5 dl Kogende vand

  • Ingefær, honning, citronskiver kommer  i en stor kop.  Overhæld med  kogende vand. Nydes varm, men smager også godt halvkold.

Tip:

Har du travl? Er det en af de dage, hvor der mangler minutter i døgnet, går det også an blot at lægge skrællet ingefær i groftskårne klumper ned i glasset og overhælde med vandet.

En 6-7 små stykker skrællede ingefærstykker hældes i et glas med kogende vand. Honning tilføres. Nyd den, mens den er rygende varm…

Tip

Ønsker du lidt mere info om ingefærens gode virkning for kroppen kan du se mere på siden her:

info i ingefær

Ingefær er i det hele taget rigtig godt i asiatisk inspireret retter. Jeg putter det  sjældent i madretter, ihvertfald ikke i store mængder, da smagen kan være lidt kraftig for børnetunger.

Godt smager det ihvertfald og hvis du er ellevild med ingefær og dens virkning på vores sundhed kan du altid rive en anelse frisk eller tørret, stødt ingefær i klassiske kyllinge-kokosmælkeretter.

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest