Havregrød med kefir giver en skøn, sund og cremet havregrød.
Så udover, at kefir indeholder så mange sunde og lækre sager er den også med til at give en dejlig smag og cremethed til havregrøden.
Hov! Hvis du lige vil læse lidt op på, hvad det lige er med det der kefir, som er så godt for en kan du læse mere om det lige her, hvor jeg under tip, har beskrevet de skønne egeneskaber ved kefir: Skøn chiagrød med kefir
Og jeg har alt, alt for længe, holdt en grødpause herhjemme. Og hvorfor ved jeg egentlig ikke!?
Men nu er jeg stærkt tilbage! Og jeg synes, det er herligt hvordan en varm grød kan fyldes med alle mulige herligheder og toppes med lige så mange.


Cremet havregrød med kefr
Ingredienser
- 2 dl havregryn
- 3 dl kefir
- 2 dl vand
- 0,5 tsk. salt
- evt. 2 tsk. vanillesukker
Fremgangsmåde
- Kom havregryn, kefir og vand i en gryde. Varm det op i et par minutter, mens du rører rundt. Smag til med salt og evt. lidt vanillesukker
Havregrød med kefir
Tip
Og jeg har endnu til gode at spise på “Grød” inde i København. Har du været der?
Har blot hørt, at det er noget af en oplevelse. Jeg er så heldig at jeg for kort tid siden fik bogen “Grød” af Lasse Skjøning Andersen(opfinder af grød-restauranten)
Wow! Skønne og lækre grødopskrifter på rad og række. Her er alt fra “Havregrød med karamelsauce, æble og ristede mandler” til “gulerodsrisotto med farvede gulerødder og merian”. Der er nok at gå i gang med!
Ha´det rart,



Hej Benedicte
Hvilken kefir er bedst, at bruge.
Jeg kender ikke så meget til kefir, kun at det skal være godt for maven/fordøjelsen. Men vil gerne prøve din opskrift.
Jeg har dog læst at kefir ikke må komme op at koge, da det ødelægger de gavnlige bakterier, der giver kefir sine sundhedsmæssige fordele?
hejsa
Dejligt at du vil prøve den af:) Jeg har intet favoritmærke, men køber bare den supermarkedet har. Og nej, bulderkoge skal det ikke. Men det gør grøden heldigvis heller ikke her.
Hilsen fra Benedicte
Hej Benedicte
Jeg vil gerne vide om du evt. kan hjælpe mig, da jeg har gluten og mælkeintolerans.
Jeg synes, at din kefir grød ser spændende ud.
Jeg tåler ikke gluten og nogen mælkeprodukter, undtagen gammeldags smør, alpro soja fløde i 2 dl. og yogurt soja i 1/2 l. Jeg tåler lidt får og gedeost.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Kirsten
hej Kirsten
Jeg ville ønske at jeg kunne svare dig præcis, men det ville jeg ikke turde med risiko for at du ikke kan tåle den færdige havregrød med kefir.
Mange hilsner Benedicte