Lækre kanelsnegle
De her lækre kanelsnegle er virkelig max mums.. De bliver dejlig bløde og ikke det mindste tørre og hvis du beklæder en form med bagepapir og lægger hver kanelsnegl tæt sammen i denne her form, holder fyldet sig indenfor i stedet for at det flyder ud på bagepiret.
Nå, men Christian på 8 år fik en pludselig lyst til kanelsnegle, hvilket man jo godt kan forstå, for godt det smager de jo. Jeg stod blot og hjalp med at veje af og finde ingredienserne og resten tog han sig af.
Stolt og kanelsneglesulten var han og resten af familien, da han serverede de her.

Lækre Kanelsnegle

kanelsnegle
Ingredienser
- 50 g gær
- 2,5 dl lun mælk
- 60 g sukker
- 1 æg
- 100 g blødt smør
- 500 g hvedemel
- 1 tsk kardemomme
- 1 nip salt
remonce
- 150 g blødt smør
- 3 spsk stødt kanel
- 150 g brun farin
Fremgangsmåde
- opløs gær i mælken. tilsæt øvrige ingredienser, men undlad smør og blot halvdelen af melet. Kom nu smørtern i og det sidste af melen til dejen er lækker smidig. Det tager ca. 5-8 min. æltning
- Hæv 1 time under et klæde på køkkenbord
- Rul ud til en rektangel på ca. 30 gange 40
- smør remonce herpå
- Rul sammen(på den længste side) og skær nu ca. 12 snegle(brug evt. sytråd, da det skærer nemt igennem)
- Sæt tæt på en bageplade og hæv igen i ca. 30 min under klæde
- Bages i midten af ovnen på alm. over/undervarme på 200 grader i ca. 14 min til gyldne
- Afkøl let og kom glasur eller en smule kondenseret sødet mælk over hver snegl(for en ekstra snasket kanelsnegl)

Christian er fuldt koncentreret, mens han laver kanelsnegle
Er du til flere kageopskrifter kan jeg anbefalde den her opskrift på lækre sprøde småkager med ingefær: https://benedictesmad.dk/smaakager-med-ingefaer/
At have børn til at hjælpe dig i køkkenet er altså bare en hitter herhjemme. Det er dejligt, at være sammen om at lave noget og det giver de børn så meget glæde og stolthed, at være med til at kokkerere til resten af familien. I det her tilfælde var Christian så pavestolt over at vise sine søskende, hvad han havde lavet til dem. Det er rart at se den glæde. Så hvis du ikke allerede er i gang, kan du finde masser af nemme opskrifter her på https://benedictesmad.dk , som du kan lave sammen med de yngste i husstanden.

Hejsa
Oskar på 15 år og jeg gik i gang med denne lækre opskrift, men undrede os over, at der ikke stod hævetid for dejen – gøre skal jo have lidt tid til at udvikle sig – er det en fejl eller?
Vh
Oskar og Eva
hej med jer,
Jeg har nu tilføjet de 15 minutters tid, som er alt hvad de skal have- udover de første fem minutter😊