Fajita krydderi blanding. Sådan et hjemmelavet fajita krydderi mix er dejlig lige at have ved hånden, når der skal laves mexikansk fajita. Krydderiblandingen passer perfekt til stegt gris, kylling eller oksekød i en tortillawrap sammen med grøntsager. Men den kan også bruges i tacos, burritos og lynstegte retter, som skal bruge en god portion smag, men hvor det samtidig gerne må være nemt.
Jeg er vild med mad med smæk på krydderierne og det synes jeg den her fajita blanding har. Fyld gerne et stort krydderiglas for på den måde er det altid nemt at røre end krydret fajita ret sammen(og et lille tip. Det er en ganske udmærket vært eller værtindegave, for hvem bliver ikke begejstret for en god og hjemmelavet krydderiblanding?)

Fajita krydderi

fajita krydderi blanding
Ingredienser
- 3 spsk paprikapulver
- 2 spsk spidskommen
- 2 spsk løgpulver
- 1 spsk hvidløgspulver
- 1 spsk sukker
- 1/2 spsk stødt koriander
- 1/2 spsk oregano
- 2 tsk. cayennepeber
- 1 tsk chili
- 1 tsk salt
- 1 tsk stødt peber
Fremgangsmåde
- Rør alle ingredienserne sammen.
- Den færdige fajita krydderi blanding er nu klar til at komme din ret. Krydderierne må meget gerne steges af i olie i kort tid inden øvrige ingredienser kommer ved. Dette for at få smagen frem.
- Opbevar i en tæt lukket beholder såsom et glas med låg
Vild med mexikansk mad?
Så kan du nemt finde masser af inspiration herinde. Jeg og min store familie har nemlig også en svaghed for mexikansk mad. De dejlige krydrede retter kan serveres på mange måder og med en hjemmelavet portion fajita krydderi lige ved hånden er det nemt at tilberede, for så skal du blot have kød og grøntsager ved hånden og du er klar…
Mexicansk suppe, mexi buddhabowl, Mexikanske majspandekager – tortillas

0 kommentarer