Avocado med rejefyld og dressing

Alt det andet

Avocado med rejer og dressing – dejlig, sund og nem klassisk forret eller som frokost med en skive god rugbrød.

Nogle ting holder bare. Mad som altid smager godt, er uden de store dikkedarer og bare kan spises igen og igen. Sådan har jeg det med en ret som denne her med avocado med rejer og dressing. En hurtigrørt creme fraiche dressing, som lige er prikken over i´et og så er der dømt mad med minder!

For på en eller anden måde er det smagen af barndom for mig. Se nu kender jeg jo ikke alderen på dig, kære læser. Men er du vokset op i 1980 og 1990´erne  ligesom jeg, kan du måske mindes det også? Avocado fyldt med rejer.

Men det er også yderst velsmagende og det er nok derfor det holder. År efter år.

Avocado med rejer og dressing

Avocado med rejer og dressing

Avocado med rejer og dressing

En nem, sund og klassisk forret eller let frokostret med avocado, rejer og en creme fraiche dressing
Print opskrift Pin opskrift
15 minutter
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 1 stk. moden avocado
  • 4 spsk. rejer
  • 0,5 stk. citron(saften heraf)
  • lidt friskhakket purløg

Dressing

  • 1 dl. creme fraiche
  • 1 spsk. ketchup
  • 1 tsk. paprika
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Halvér avocado og fyld med rejer. Pres frisk citronsaft over.

Dressing

  • Rør creme fraiche med ketchup, paprika, salt og peber.
  • Servér på toppen af rejerne og drys med hakket purløg

Du vil måske kunne lide:

Mango-avocado- rejesalat, Thailandsk rejesuppe (tom yam)

Avocado med rejer og dressing

Dressing til salat med avocado og rejer

Dressingen er lidt hen af en Thousand island dressing og har du ikke creme fraiche på lager kan du blot bruge købeudgaven. Men en dressing det skal der til. Du kan sagtens trylle retten om til en salat med avocado og rejer i stedet. Du kan for eksempel bruge feldsalat, fintsnittet iceberg, spinat eller spidskål og toppe med rejer og avocado. Så er den tryllet om til en salat i stedet.

Rejer er i øvrigt smækfyldt med vitaminer som zink, B12 og selen og har et minimum af kalorier. Rejer er samtidig anti inflammatoriske ligesom avocado som jo er lidt af en superfood. En avocado er spækket med flerumættet fedtstoffer, omega 3, A, E og adskillelige andre vitaminer.

Avocado med rejer og dressing

Vild med mad og vild med inspiration til nemme og lækre inspirerende retter?

Så kan du finde flere af mine opskrifter på både pinterest, facebook, og instagram. Du er også velkommen til at gøre ligesom mange andre og skrive dig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra.  På den måde får du besked, når der er ny opskrift på Benedictes mad 🙂

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest