Thailandsk rejesuppe (tom yam)

Hverdagsmad til store og små

Thailandsk rejesuppe tom yam er noget af det nemmeste(og bedste)

Er du vild med asiatisk inspireret mad, så kunne den her måske kandidere til kommende hurtig-thai-ret?

Et par grundingredienser på lager og så er man køreklar. Er der børn der spiser med, kan man begrænse chilimængden.

Jeg serverede den her thailandske rejesuppe for min gode veninde Henriette. Den faldt i god jord og blev hurtigt spist, omend vi snøftede noget undervejs(men chilimængde er jo lidt en smagssag!)

Ungerne spiste pizza! Det var fredag, vi var trætte, så det var okay. De der aftener, hvor man tager det hele lidt med ro og laver noget andet end at stå i køkkenet, når lysten(og tiden) til bare at sidde ned er massiv.

Suppen tager et minimum af tid, da der ikke er mange ingredienser i tom yam suppen.

Sæt i gang!

thailandsk rejesuppe

thailandsk rejesuppe tom yam

Sådan laver du thailandsk rejesuppe(tom yam)

Til 3-4 personer

3 dl kokosmælk

5 dl vand

ca. 2 spsk. galangarod( i tynde skiver)

8-9  citronblade (kaffir lime leaves)

1 stang citrongræs

1 spsk. fiskesauce

Chili pasta i olie (Nam Prik Pow)(sambal oelek kan bruges i stedet, hvis du ikke har andet)

1-2 spsk tom yam pasta(kan undlades)

1 hel chili (fintsnittet- uden kerner- afhængig af chiliglæde!)

200 gram pillede rejer(eller ca. 20-30  tigerrejer)

100 gram  champignon( i tykke skiver)

Til toping

2  håndfulde friske koriander

2  forårsløg(fintsnittet)

Fintsnittet chii

Sådan laver du  tom yam – thailandsk rejesuppe

  • Vand, kokosmælk, galangarod, citronblade, citrongræs, fiskesauce, chili pasta, tom yam pasta og små røde chili kommer i en gryde. Bring i kog.
  • Lad suppen koge et under låg i ca. 10 minutter(så smagen kommer frem)
  • Tilsæt champignon (i skiver) og kog  med i ca. 2 minutter
  • Kom rejer ved og lun hurtigt op.
  • Smag gerne suppen til og se, om den mangler lidt bid.
  • Ved servering top med friske koriander, forårsløg og chili.

Hvad er thailandsk rejesuppe

Hvad er liiiiige det der tom yum- thailands rejesuppe?:

Wikipedia beskriver det sådan her…

Tom yum eller tom yam er en type varm og sur thailandsk suppe, normalt kogt med rejer. Tom yum har sin oprindelse i Thailand. Orden “tom yam” stammer fra to thailandske ord. Tom henviser til kogeprocessen, mens yam refererer til en thailandske krydret og sur salat. Wikipedia (engelsk)

Mere asiatisk inspireret mad?

Måske denne her Thailandsk kyllingesuppe (Tom kha gai)

eller den her salat til thaimad thaisalat

Kig rundt herinde, hvis du også elsker thai mad. Jeg er så vild med de lækre og krydret krydderier fra det thailandske køkken. Findes der næsten noget bedre?

Gode ingredienser at have på lager, når du får en ustyrlig trang til thai-inspireret mad

Thai mad opskrifter

Det kan ske for selv den bedste, men nogle gange får jeg pludselig en ustyrlig trang til at lave krydret, let og grønt mad. Min trang ender så ofte med noget thai inspireret mad, ala kylling og kokosmælk med masser af chili, ingefær, koriander, thaibasilkum eller lignende.  Koriander er lidt en smagsdeler herhjemme er mit indtryk. Nogle synes det smager helt fantastisk. Andre synes det smager af… sæbe! Det gør jeg nu ikke og heldigvis kan koriander købes, som hel basal krydderurt i f.eks. Netto.

Fedt, når man ikke behøver drøne rundt i forskellige specialbutikker, når der skal laves retter fra fjerne himmelstrøg.

Fiskesauce, citronblade og friske citroner har jeg også gerne på lager. Det kan holde sig længe. Fiskesauce og citronblade kan holde i evigheder. Citroner er bare godt at have liggende og smager jo skønt til fiskeretter eller som tynde skiver i det kolde vand.

Tak fordi du læste med 🙂

Kh B

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest