Børnevenlig suppe med søde kartofler og linser på en kødfri dag? Her er mit bud på hvad du kan servere. Suppen er nem at lave og så er den som sagt med bla. søde kartofler og linser- to gode proteinkilder… Se opskriften her…
Så går man i seng en mandag aften efter den første forårsdag. Jamen det var jo forår i går. Fuglekvidder, 10 grader og ingen vind. Dagen efter vågner man op og får det største chok for der ligger sneen. Som et tykt og hvidt pudderlag overalt! Hvad sker der lige…? Moder natur forstår da lige at forvirre os!
Nå, men forår eller ej. Supper kan spiser året rundt, men en dag som denne med sne alle vegne gør det den ikke dårligere.
Her er mit bud på en nem, vegetarisk, men proteinrig suppe. Til den her supper med søde kartofler og linser skal du bruge:
Børnevenlig suppe med søde kartofler og linser
(Tilberedning inkl. kogetid=1 time)
(Personer: 4-5 personer)
Ingredienser:
2 fed hvidløg (hakket)
2 mellemstore løg(groft hakket)
4-5 mellemstore søde kartofler
100 gram kogte røde linser(jeg brugte de grønne, men de røde er lige så gode)
3 gulerødder
1 liter og 3 dl vand
4 dl fløde
salt/peber
Sådan laver du en børnevenlig suppe med søde kartofler og linser
- Kog linserne
- I en gryde varmer du ca. to spsk. olie.
- Rør hvidløg og løg i olien og vend det til duften spreder sig og løgene bliver gennemsigtige(ikke brune)
- Send skrællede gulerødder og søde kartofler(skåret i grove stykker) ned til løgene.
- Hæld de kogte linser ved
- Hæld nu vandet ved(de 1,3 L)
- Lad simre til grøntsagerne er møre.
- Kør en stavblender igennem til der ikke er nogle klumper.
- Hæld fløden ved og krydr med salt og peber. Smag til.
Jeg kogte lidt pasta til(bogstavpasta fra Anglamark fra Coop, fordi lille Axel synes det er en hitter). Med gnaskegrønt og brød fra fryseren blev det et ganske godt måltid. Hvis du er til den mere spicy udgave kan du drysse en god klat frisk eller tørret chili på toppen. Jeg toppede også ristede solsikkekerner(men jeg har altså også noget med ristede kerner. På alt!)
Jeg serverede de her boller til : https://benedictesmad.dk/madpakkeboller-med-graeskarkerner/
Tip
Jeg havde ikke røde linser på lager og brugte derfor de grønne. Jeg er sikker på, at de røde havde været med til at give en mere intens rød farve. Men smagen ændrer det ikke ved…
skoven på en forårsdag. Dækket med sne!
Hverdagsmad med kant. Elsker det! Og min dreng tømte suppeskålen i velbehag.
Dejligt at høre. Den er også så god, nem og sund :o)