Den her brownie med bønner – sorte bønner faktisk er uden raffineret sukker, udover den sukker der er i den mørke chokolade du vælger du vælger at komme i.
Og sagen er den, at her i huset har vi en absolut yndlings brownies opskrift ( den her: Verdens bedste brownies”, som vi bager i tide og utide. Bare fordi den er hurtig at røre sammen og smager så ….. over læks! Men nu har jeg så erfaret, at man kan bage en kage med sorte bønner, som smager så overdrevent godt og er tæt på at måle sig med den klassiske brownies vi plejer.
Og Christian på 11 år, som ellers altid har været noget så kræsen- eller retter smagssensitiv, han spiser løs af den her. Han bemærker ikke engang at den smager anderledes, nyt, underlig, bare noget! Han konstaterer bare: “Den smager godt, må jeg be´om et stykke til. Og ku´ det blive til et stykke i madpakken”!
Og moren(mig) er ved at falde bagover og hvisker stille til den store pige i huset “Der er sorte bønner i”. Og Elisabeth forstår med det samme, at det at man ikke fortæller, er ikke det samme, som at lyve. Det er egenlig bare at undlade ord. Ord der ikke altid er nødvendige!
Brownie med bønner
Brownie med bønner
Ingredienser
- 1 dl havregryn
- 2 stk. æg
- 1 dåse sorte bønner(230 nettovægt - 139 gram drænet vægt)
- 1 dl. honning
- 1 dl. kakaopulver
- 2 tsk. vanillesukker
- 1 knivspids flagesalt
- 1/2 tsk. bagepulver
- 3 spsk. kokosolie(eller smeltet smør)
- 1 dl. grofthakket mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Kør havregryn igennem en blender, til grynene er helt fine. Dræn bønnerne og tilsæt dem og de øvrige ingredienser og blend med havregryn, men vent med den hakkede chokolade. Den røres forsigtigt i dejen, når den er færdigblendet.
- Kom dejen i en smurt bageform på ca. 20 cm. i diameter.
- Tænd ovnen på 175 grader og bag kagen midt i ovnen i ca. 20-25 minutter til den er let fast og så i midten.
- Lad kagen afkøle og skær i mindre tern. Nyd som den er eller servér med frisk frugt og måske flødeskum eller creme fraiche.
Kage med sorte bønner og uden raffineret sukker
En kage som den her med sorte bønner og havregryn er ikke meget luftig, men mere tæt i det. Den smager dog så godt, synes jeg, at man sagtens kan spise mere end et stykke! Du ved, hvad jeg mener? Nogle kager er så tætte i det, at et stykke er nok? Den her smager af mere.
Men smager endnu bedre med friske bær eller frugtstykker til. Det giver en friskhed. Serverer du den som dessert, kan du vælge at toppe med friskpisket flødeskum og hindbær, jordbær, kiwi, blåbær og så videre… Det er godt.
Sund kage med sorte bønner
Og nogle gange skal man ikke pille ved opskrifter og bare holde sig til de originale der holder og måske sige til sig selv, at en kage godt må være med masser af sukker. Det er jo sjældent noget man lever af, ikke?
Når det så alligevel lykkedes og er muligt at lave en brownies med sorte bønner, som rent faktisk smager godt? Se så er der noget ved det, synes jeg. Så er det fedt at variere lidt i kage-opskrift- udvalget.
Kage med sorte bønner
Nogle opskrifter er så gode at man tit hiver de samme frem, når der skal bages, ikke? Sådan er det i hvertfald herhjemme. En kage med sorte bønner, kunne kandidere til at blive én af dem. Så kommer den under kage-kategorien “sundere alternativer”. Og jeg skriver bevidst “sundere alternativ”, for det er jo en kage. Og ønsker man at leve helt uden honning eller andre søde sager, så skal man nok ikke bage noget der har ordet “kage” i sig! Men et alternativ til de klassiske og søde skærekager. Det er det.
En ting er sikkert. Det er ikke sidste gang der her kage med sorte bønner bliver lavet herhjemme. Det er den for god til.
Tip:
Hvor kan man købe de sorte bønner?
Jeg køber mine i Kvickly, for der ved at at de har dem. Men jeg er ret sikker på, at de kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder efterhånden.
Sådan ser en dåse med sorte bønner ud. Du kan selvfølgelig også vælge at koge de sorte bønner efter anvisningen på posen. Jeg synes bare det er så nemt lige at dræne en dåse og komme bønnerne ned i kagedejen, sådan lige præcis når bagelysten melder sig. Jeg er desværre ikke så velforberedt, når der skal bages 😊
God bagelyst. Smid gerne en kommentar til mig, hvis du prøver opskriften af. Så kan både jeg og andre læsere få fornøjelsen af at se resultatet.
God bagelyst!
Kh. Benedicte
0 kommentarer