Den der du ved nok kagen

Børnefester, Opskrifter på kager

Den der du ved nok kagen. Svampet og lækker opskrift på den ypperste bradepandekage vi har herhjemme på dansk jord, som snildt kan måle sig med klassikere ala drømmekage og en gedigen chokoladekage!

Jo, det er store ord, om den lækre kage med det underlige navn. Seriøst hvem kommer på den der du ved nok navnet? Kender du historien bag? Jeg gør ikke.

Uanset navn, ændrer det ikke ved, at det er en himmelsk kage. Et stykke af den her kage? Det er der rene magi:) Det er sådan en slags kage, de fleste kan lide. Også chokolade fornægterne. Og sågar også dem der ikke kan lide kaffesmag i en kage. For det kan ikke rigtigt  smages, men giver blot en dyb og god smag.

Den der du ved nok kagen

den der du ved nok kage

opskrift på den klassiske og lækre kage, som hedder der der du ved nok kage
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Servings: 14 portioner

Ingredienser

  • 300 g sukker
  • 2 dl mælk
  • 3 æg str. M/L
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 spsk kakaopulver
  • 270 hvedemel
  • 21/2 tsk bagepulver
  • 200 g smør

glasur

  • 125 g smør
  • 4 spsk kaffe
  • 1 1/2 spsk kakaopulver
  • 70 g kokosmel
  • 230 g flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  • Smelt smør. Pisk æg og sukker luftigt. Vend mel med bagepulver og kom i æggemassen med de øvrige ingredienser til kagen og pisk med smørret.
  • Kom dejen i en form på ca 20 x 30 og bages på 180 grader ved alm. over og under varme i ca. 20 min til gennembagt.
  • Imens varmes glasuren op i en gryde og når den er tyknet kommes den på den færdigbagte og afkølede kage

 

En den der du ved nok kage er rigtig velegnet til at bage i en bradepande og tage under armen til uddeling til sport, i skolen eller på arbejdet, fordi den er nem at transportere omkring. Men også  fordi den er nem at lave og ikke smuldrer.  Og så er der bare noget med den glasur. Den kan de fleste  lide, fordi den bare er … læks!

Og nu vi er ved toppingen til den du ved nok kagen, så kan du snildt lave en halv eller hel dobbeltportion ekstra af den. Den smager jo skønt på kagen og min erfaring er, at den har det med stille og roligt at forsvinde, når den står og bobler i gryden! Ja, altså ikke op i den blå luft… bare sådan ned i børnenes maver!

 

den der du ved nok kage

 

 

den der du ved nok kage

 

 

den der du ved nok kage

Klassiske bradepandekager

Klassiske bradepandekager er noget af det bedste og ofte er det glasuren der gør tricket, ikke? En ganske almindelig dej til kagen ender med at blive den skønneste og mest uimodståelige kage, når den er toppet med en lækker glasur. En glasur kan være alt fra en traditionel glasur af flormelis toppet med krymmel eller slik til bradepandekager med en uimodståelig tyk glasur  ala en drømmekage til den her den der du ved nok kagen.

Se mit bud på et par skønne bradepandekager lige her:

drømmekage

Klassisk klassens time kage

 

Mange hilsner, Benedicte 

Ps. Husk at du kan finde mig på de sociale medier, hvor jeg vil nyde at mødes. Find Benedictesmad.dk på facebook, Instagram eller pinterest.

Du kan også #benedictesmad, hvis du prøver en af mine opskrifter af. Det er kun fedt.

Mange hilsner,

Benedicte 💜

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

4 Kommentarer

  1. Susanne

    Prøv ristet havregryn og hasselnødder i stedet for kokosmel i toppoint. 😉
    Det er også godt.

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Uh ha da! Det lyder altså godt👍🏻
      Tippet er hermed givet videre… og tak for det
      fra Benedicte😊

      Svar
  2. Helle Olsen

    Dejlig kage

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Dejligt at høre – synes nemlig også at den er så god😊
      Hilsen Benedicte

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest