Den bedste kanelsneglekage = masser af kanelsnegle sat sammen til en dejlig kage. Remoncen bliver inde i sneglen og god- det er den altså 🙂
Den bedste kanelsneglekage
Ingredienser
- 25 gram gær
- 100 gram blødt smør
- 1 æg
- 460 gram hvedemel(blandet med ca. 4 spsk. sukker)
- 2 dl lunken mælk
remonce
- 100 gram blødt smør
- 150 gram farin
- 1 spsk stødt kanel
Fremgangsmåde
- Rør gær og mælk sammen. Kom æg i og rør sammen med det bløde smør. Rør mel og sukker sammen og kom i væsken. Ælt sammen. Lad nu dejen hvile i 30 minutter.
- Rør remoncen sammen. Form nu dejen til en firkant på køkkenbordet og smør med remoncen ud over det hele. Rul sammen og skær ca. 20 snegle. Sæt dem tæt i en kageform(ca. 30x20) beklædt med bagepapir. Tryk dem let flade/sammen. Lad dem efterhæve i 10 minutter, mens ovnen varmer op på 180 grader.Bag I ca. 22 minutter. Når de er afkølet kan du hælde lidt glasur over...
Den bedste kanelsneglekage
Den smager lige som den skal den her kanel snegle kage. Eller hvad vi nu skal kalde den. Fidusen med at samle kanelsneglene og sætte den tæt i bageformen er for at remoncen bliver inde i sneglen. Og det gør det.
For vi ved jo godt hvad der er det bedste ved kanelssnegl ikke? Jaaa. Selvfølgelig. At den er snasket, cremet og mums…! Jeg lavede den her til Christians madgruppe. En madgruppe er et socialt tiltag, som mange skoler har indført. Måske kalder man det blot legegruppe, men ideen er den samme. Man er inddelt i en gruppe på 5-6 børn og så er det sådan at hver af de børn inviterer hjem til leg og eventuelt mad. Det er et godt koncept og jeg hygger mig faktisk ved det. Og vigtigst af alt. Det gør børnene også. De fem 9-10 årige gik selv hjem fra skole, hvor jeg ventede på dem.
Med det samme de kom hjem tog de tusserne frem og begyndt at tegne, mens de ventede på at jeg bød på kanelsneglekagen. Christian bestemte menuen. Og hans hofret number one er…. burgeres. Så efter kanelsneglekage, tegneri, bordtennisspil, fangeleg og bål i haven nåede de en hurtig burger inden de blev hentet. Super hyggelig eftermiddag. Behøver jeg skrive, at kanelsneglekagen faldt i god jord. De var ellevilde. Prøv selv :o)
Mer´kagesulten? https://benedictesmad.dk/nem-chokoladekage-med-twix/
0 kommentarer