Dip til ovnbagte kartofler hører sig til! Spørg bare mine unger!
Ikke alle børn er vild med kartofler, ihvertfald ikke mine. Men skåret i både og ovnbagt med salt og olie, så er det ren magi…. Så spiser alle i familien med. Og med en dip til ovnbagte kartofler er lykken gjort. Intet mindre.
Sådan her laver jeg dip til ovnbagte kartofler
Dip til ovnbagte kartofler
Til en portion lavet af ca. 1 kg kartofler skal du bruges følgende:
2 dl creme fraiche(18 eller 38 %)
4 spsk. mayonnaise (se tip)
2 tsk. paprika
1 tsk. eddike
(Evt. fintsnittet chili af 1/2 chili)
(måske lidt fintsnittet purløg, hvis alle kan lide det- min børn forsager det!)
Smag til med salt og peber.
Sådan gør du når du laver dip til ovnbagte kartofler:
- Vend forsigtigt creme fraiche med mayonnaise.
- Rør paprika og eddike i. Smag til med salt og peber og evt. finthakket chili og purløg)
Tip om mayonnaise:
Måske du har din helt egen mayonnaise favorit? I så fald skip bare over her.
MEN hvis du vil høre hvad for en mayo jeg altid har i mit køleskab, så læs videre….
“Real mayo fra Hellmanns”.
Den smager bare godt og ikke kunstigt, synes jeg.
Bevares! Lave sin egen kan man da også, jeg får det bare sjældent gjort og denne her gør det så ganske godt ud for den hjemmelavede. Hellmann laver også en med en mild smag af chili. Den er også god, særligt i denne her dip til ovnbagte kartofler. Dog er børnene i huset ikke så “chili-hærdet” endnu, så det må vente…
Hellmanns mayo kan købes i alle supermarkeder, så jeg har været i. Ihvertfald ALDI https://www.aldi.dk og COOP butikker har den fast på lager.
Vi er sådan lidt en “dip-dressing” familie! Øh ja. Det er vi. Intet måltid intet uden en dip eller dressing til at toppe salaten eller dyppe grøntsagerne i.
En af mine absolut yndlingsdressinger, når maden skal have et asiatisk twist er denne her goma dressing. Den smager skønt oven på salater med f.eks. chili, fintsnittet kål, laks…
Eller denne her avocadodip, fordi avocado er og bliver godt, ikke? avocado dip
Fact om kartofler
Kartoflen er en af de meste dyrkede afgrøder i hele verden.
Spis gerne dine kogte eller stegte kartofler med skræl, da det er her vitaminerne sidder.
Kartofler indeholder blandt andet B og C vitamin. Og de nye kartofler indeholder lidt flere end de kartofler der har ligget vinteren over.
Fødevarestyrelsen anbefaler at man spiser ca. 200-250 gram kartofler ca. 4-5 gange om ugen(øh, og nej, det inkluderer vist ikke kartoffelchip) 😉
Jeg prøvede lige at lave den her til aften, den var fantastisk god. Jeg brugte røget paprika og en habenero chili med rødvinseddike, fungerede rigtig godt.
Super dejligt at høre og lyder dejligt spicy med den gode og stærke habanero chili. Elsker også chili i alle afskygninger 😊
Aller bedste hilsner, Benedicte