Jambalaya med kylling er skisme så eddersmart. Altså retten er sund, har masser af smag, børnene kan lide det og allerbedst…? Der er et minimum af opvask efter retten. Èn gryde skal vaskes op. Og det er såmænd ikke helt uvæsentlig til de dage, hvor man har andet at lave end at (lave mad)og vaske op!
jambalaya med kylling
jambalaya
Ingredienser
- ca. 500 gram kyllingebryst(i tern)
- 2 spsk. olie
- 2 tsk stødt paprika
- 2 stk løg(finthakket)
- 3 fed hvidløg(finthakket)
- 400 ml hakkede/purerede tomater(tomatpassata)
- 7 dl vand
- 2 stk. grøntsagsboullionterninger
- 300 gram brune ris(eller alternativt hvide)
- Top med frisk eller tørret chili, frisk citronsaft og evt. persille
Fremgangsmåde
- Varm olie i en gryde. Kom kylling i. Vend rundt til det tager farve. Tag kyllingen op.
- Tilsæt paprika, løg, hvidløg. Vend rundt på mellemvarme et par minutter. Tilsæt nu tomatpassata, vand, boullion og ris. Rør rundt. Læg låg på. Lad simre under låg i ca. 20 min. til risene er møre. Tilsæt kyllingen til sidst.
- Top evt. med chili og frisk persille...
Og du kan vælge at tilsætte alverdens krydderier og grøntsager til din jambalaya.
Hakket peberfrugt, masser af løg, finthakket squash og aubergine osv. Men når nu retten serveres i en børnefamilie som vores, går det ikke an at tilsætte alt for mange grøntsager. Både fordi de mindste børn mister modet til at spise alle de blandede ingredienser, men også fordi at stegte grøntsager ikke er hittet herhjemme, ja hos mange børn.
Men ved siden af retten går det an at stille friskskåret grøntsager frem. Det er også okay, ikke?
Og chili! Chili skal der til en jambalaya, men igen. Serveret til de mindre børn står de helt af. Men jeg elsker chili og synes det er aller bedst, når retten brænder lidt. Så server gerne friskhakket chili “on the side” evt. med en smule creme fraiche. Det er guf!
Nederst på siden kan du læser lidt om, hvor jambalaya stammer fra…
Hvor stammer jambalaya fra?
Jambalay er ren cajun food, som stammer fra sydstaterne i USA. Det er normalt kendetegnet ved, at være rigtig spicy- stærkt. Ja, i det hele taget bare godt med smag. Den her er så tilpasset de danske smagsløg(og børnenes smagsløg). Men toppet med godt med frisk chili på toppet, er vi lidt derhen af!
I den her jambalaya med kylling er der brune ris. Du kan sagtens bruge helt almindelige hvide ris. Det gør ikke noget ved smagen.
Det er ikke første gang en jambalaya opskrift er bloggen. Den her udgave er med bacon og kylling og er også lækker.
0 kommentarer