Dekorative flutes med grahamsmel

Opskrifter på brød

I fredags var der besøg af gode venner. Det var dejligt vejr og planen var grillvejr. Så jeg lavede de her flütes, som skulle supplere salaten, de nye kartofler, kryddersmørret og de über lækre bøffer vi stegte på grillen. Nem og god mad. At aftenen gik knap som forventet og som jeg havde håbet på, kan du læse mere om i bunden af siden. For sommetider kan man ikke styre alt, vel? Og det ku´jeg så heller ikke lige på den her fredag aften. Men brødene blev spist- og de smagte godt(fik jeg at vide efterfølgende) 😉

Og jeg ved godt, at man kan efterhånden kan købe super lækre flutes efterhånden alle steder. Men der er nu altså bare noget ved, at bage sine egne en gang imellem. Det både dufter dejligt i huset, og længe efter brødene er taget ud af ovnen og så ser det skisme lidt lækkert ud med frisk hjemmebag på bordet og måske signalerer det også til gode venner, at  “I er ventet og vi har glædet os til at se jer”- agtigt, hvis du forstår?

Flutes med grahamsmel

Det hænder jeg bager et helt klassisk 100 % hvedemelsbrød, men faktisk ender jeg ofte med at sende grovmel i. Det giver bid, mæthed  og ikke mindst fibre til mavsen. Så de her flutes med grahamsmel er også spækket med grahamsmel. Og tipo 00 fordi det er med til at give en sprød skorpe og en elastisk dej.

flutes med grahamsmel

Flutes med grahamsmel

Sprøde og gode koldhævede flutes med grahamsmel og masser af bid.
Print opskrift Pin opskrift
8 timer 30 minutter
Antal: 20

Ingredienser

  • 25 gram gær
  • 5 dl kold vand
  • 2 spsk olie
  • 2 tsk groft salt
  • 400 gram tipo00 mel(italiensk mel)
  • 300 gram grahamsmel

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i vandet. Rør olie i. Tilsæt nu melet og til salt. Dejen er nu fugtig. Det skal den være. Rør den med dejkroge, på en køkkenmaskine  eller en ske. Sæt til hævning i min. 6-8 timer på køl. 
    Form nu tre aflange flutes og lad dem hvile med viskestykke i ca. 1,5 time. Pensl forsigtigt med pisket æg og drys med kerner. 
    Sæt ovnen på 200 grader og bag brødene i ca. 30 minutter. 

Fredag var en dejlig dag. Sådan i hvertfald det meste af dagen. Gode venner sku´kigge forbi til grillmad og kold hvidvin på terrassen. Og de skulle komme cyklende, så den gode vin ku´nydes og børnene sku´lege og vi skulle nyde vores nye terrasse og…. og sådan endte det ikke med at gå. For Willum blev syg efter skole og brækkede sig og var så slap og Christian begyndte med mavekneb og opkast og jeg, ja jeg måtte kigge dybt i “brækspanden”(undskyld min ligefremme tale)netop som vi havde sat os til bords og rigtig skulle hygge os. Så der lå jeg og to syge drenge fredag aften, mens solen skinnede og grillen varmede. Men de hyggede sig derude på terrassen. Det ku´jeg høre…

Og sådan kan det gå. Og jeg håber at du havde en dejlig pinse, uden maveonde(!) og fik hygget med dine kære og nydt det fantastiske maj vejr

Benedicte

Mere grovbrød og lignende opskrifter:

Flutes med rugmel

Groft brød med havregryn

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest