Juleboller som de skal nydes til jul. Med appelsinsmag og så bløde, at de blot måske skal nydes med et godt lag smør sammen med et krus thé til(eller gløgg!)
Jeg synes at de her juleboller er helt perfekte til den søde juletid, hvor duften af varme krydderier præger julemaden. Nelliker, kardemomme og appelsin er smage som jeg forbinder med jul og det er også det de indeholder de her hjemmebagte boller. Helt perfekte til en lille hyggestund.
Nyd bollerne som de er eller servér blot med smør. Åh det godt! De kan også fryses ned og så kan de ristes.
De bløde juleboller med revet appelsin og krydderier vil bestemt være et hit på julebordet og de passer perfekt til en julebrunch, som et lidt anderledes bagværk. Opskriften kommer lige her…
Juleboller
juleboller
Ingredienser
- 50 g gær
- 3 dl lun mælk
- 40 g sukker
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk groft salt
- 1 tsk nelliker(kan udelades)
- 550 g mel
- 50 g blødt smør
- 2 æg(til pensling og dejen)
- 1 stk appelsin- saft og skal heraf, så gerne øko
- 3 spsk perlesukker
Fremgangsmåde
- opløs gær i den lunkne "lillefingervarme" mælk
- Kom mel, krydderier, sukker og 1,5 æg i. Riv appelsinskal og kom saften heri. Ælt dejen grundigt. Kom mel og smør i til dejen akkurat slipper hænder eller rørekrogen (hvis du bruger maskine)Stop med at dosere mel i, til dejen akkurat slipper. Meltyper er forskellige.
- Lad nu hæve under et klæde i 40 min.
- Form nu 14 boller
- Placer nu bollerne med ca. 3 cm afstand(de hæver)og lad efterhæve under et klæde i yderligere 40 min.
- Pensl helt forsigtigt med det halve æg og drys med perlesukker
- Bages på 200 grader i ca. 14 - 15 minutter til gyldne og luftige. Afkøl på rist
Andre opskrifter til den søde juletid
Julekager – for det hører sig jo juletiden til ikke?
Julesmåkager – grunddej. – min grundopskrift på en julekage, som kan varieres. Så det bare i gang!
Hej Benedicte.
I går bagte jeg juleboller efter din opskrift. Det er altså bare guf. Her hos os er vi bare to, så har du et råd til at opbevare bollerne, så de ikke bliver tørre.
Med venlig hilsen
Ulla Pedersen
Hej Ulla
Hvor er det dejligt at høre😊Du kan sagtens fryse dem og så lune dem som du tager dem op. Enten halvere og riste eller lune i ovn eller toaster.
Mange hilsner Benedicte