Kikærtesalat

Salater

Kikærtesalat med asparges, tomater, peberfrugt, persille og pinjekerner. Meget mere kræver den sunde  og smukke opskrift på kikærtesalat ikke.

Servering? Jeg synes den er lige så passende som et selvstændigt og let måltid mad, blot serveret med et groft stykke brød, eller som en del af et måltid i stedet for både pasta, salater, kartofler og lignende. Salaten har nemlig godt med fylde i sig, som den er.

Kikærtesalat

Om kikærter

Kikærtesalaten kan laves året rundt, da alle ingredienser kan fåes uanset om det er januar eller juli. Den er spækket med god energi og kostfibre. Proteinindholdet er naturligt højt og er særlig godt, hvis du spiser begrænset med kød. Jern, kalk og zink er bare nogle af de sunde sager den runde og knudrede lille runde sag også indeholder.

Kikærter er fremragende i alt fra kager, dips, som sund snack og gryderetter: Sprøde ristede kikærter i ovn Nem vegetar ret med kikærter og kartofler

Kikærtesalat

Kikærtesalat

Farverne i denne salat med kikærter er fin og farverig. Lige en salat for en, som ønsker en tallerkenfuld med smæk på farverne. Den nemme opskrift kommer i lige her. Velbekomme!

Kikærtesalat

Nem opskrift på en skøn kikærtesalat med peberfrugt, asparges, tomater og pinjekerner i citron-olie dressing
Print opskrift Pin opskrift
20 minutter
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 300 gram kogte kikærter(eller fra dåse- skyllet i vand)
  • 1 stk. rød, gul eller orange peberfrugt( let til grofthakket)
  • 1/4 stk. løg ( alm. hvide løg eller rødløg)
  • 10 stk. grønne asparges(i stykker a´s cm)
  • 8 stk. cherrytomater( i kvarte)
  • 6 spsk. pinjekerner(ristet på panden)
  • 1 dl. fintklippet persille
  • 1 stk. citron(saften heraf)
  • 4 spsk. god olie (her kan også bruges vegansk olie)
  • flagesalt og friskkværnet peber
  • evt. en smule tørret chili.

Fremgangsmåde

  • Du kan bruge kogte og afkølede kikærter eller kikærter fra dåse. Kom kikærter i et fad.
  • Fjern kerner i peberfrugt og skær i mindre tern. Asparges i stykker a´ ca. 2 cm og tomater i kvarte. Fordel i fadet og vend med kikærter. Klip med en saks eller skær persille fint. Drys henover.
  • Løg finthakkes helt fint og fordeles.
  • Kom pinjekerner på en pande og vend på mellemvarme til de er gyldne. Afkøl og kom over salaten. Og drys evt. en smule chili over salaten nu(kan undlades)
  • Dressing: pisk saften af citronen sammen med olie og krydr med rigeligt med peber og en smule salt. Kom over salaten ved servering og smag gerne salaten til, hvis den mangler salt eller peber.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver lige så tilfreds med opskriften som jeg er?

Husk at du både kan finde mig på de sociale medier som Facebook, pinterest og Instagram. Eller du kan gøre som mange andre og skrive dig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra. Det gøres her på siden.

Take care, 

Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest