Klassisk toastbrød

En opskrift på et klassisk toastbrød er det her. Blødt og lækkert når det er nybagt og når der er nogle skiver tilovers efter et par dage, så smager det skønt som en del af en klassisk toast.

Herhjemme med teenagere i huset er toast et hitter. Et kæmpe hitter faktisk, så der bliver toastbrødet  ganske hurtigt omdannet til en lækker og smovset toast med pesto, cheddarost og måske en skive skinke, kalkun eller pepperoniskiver.

Eller du kan vælge, at gøre som vi gør og omdanne de daggamle skiver til en hjemmelavet pizza ved at toppe skiverne med tomatsovs, pepperoni og masser af ost. Det bliver jo ikke meget nemmere på de der dage, hvor tiden er lige knap nok.

Eller de dage, hvor jeg ikke skal køre børn til sport, men faktisk bare siger til mig selv, at det er sjovere at ligge på gulvet og bygge LEGO end det er at forlade den gode leg og gå i køkkenet. Sådanne dage har jeg ihvertfald en gang  i mellem.

Det friskbagte toastbrød spiser vi gerne med skiver af mild skiveost, nutella, marmelade, peanutbutter eller  Cremet lemoncurd

Så er det den lækreste treat, når vi sidder rundt om bordet med en kande dampende varm the og det her nybagte toastbrød.

Klassisk toastbrød

 

klassisk toastbrød

opskrift på klassisk toastbrød

Antal 2 store toastbrød

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 8 dl lun mælk
  • 2 dl lun vand
  • 3 spsk. sukker
  • 2 tsk. groft salt
  • 100 gram blødt smør
  • 1400 gram hvedemel

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i vand og mælk. Tilsæt salt, sukker og blødt smør.

  2. Kom hvedemel i og rør dejen grundigt. Gerne et par minutter på en køkkenmaskine eller med dejkrogene på en elpisker. Lad dejen hvile under et klæde i 30 min.

  3. Beklæd to brødforme(på ca. 3 liter) med bagepapir.

  4. Halver dejen og kom i de to forme.

  5. Lad dem efterhæve under et klæde i ca. 25 min.

  6. Sæt ovnen på 240 grader. Bag brødene i midten af ovnen i først 10 min. Skru ovnen ned på 210 grader og bag dem færdig i ca. 20 min. Bliver de for mørke kan du lægge folie eller bagepapir over.

  7. Tag brødene ud af formen med det samme de er kommet ud af ovnen. Lad dem afkøle på en bagerist.

Hjemmebag

Hjemmebagt brød er noget af det bedste.

Jeg kan bare godt lide at bage og synes det er skønt, når duften af hjemmebag spreder sig i hele huset. Desuden har jeg jo millioner(mindst) af ideer på bagværk der skal prøves af. Så bages det skal der. Ofte.

Jeg har selvfølgelig også altid nogle at bage til. Med fire hjemmeboende børn og deres kammerater, som ofte er på besøg går der som reelt heller ikke så lang tid inden alt er spist. Rub og stub. Skulle der (i mod forventning ) være rester af brød laver jeg gerne en omgang sprøde croutoner.

Så er der ingen madspild og der giver så meget dejlig mening.

En gang kunne man  altid gemme brødrester til enten at:

  • fodre fuglene i haven. Men efter vi havde besøg af en rotte (så klammos den var!) tør jeg ikke nogen sinde mere at fodre fugle med brød. Rotten havde fundet en fuglekugle, som den gik amok i og blev ved at komme tilbage for at se om jeg havde flere godter på lager!! Kaos, panik. Adr!  Kommunen kom, lagde gift ud og sidenhen har der ikke været “lækkert” besøg igen!
  • Eller man kunne gemme brødrester til at fodre ænderne i søen. Men det må man så heller ikke mer, da det er noget med at deres mavser ikke kan fordøje det- OG at andeprutterne (med brødrester)ikke er godt for vandmiljøet.

Ja, der er sgu´mange hensyn at tage, når man gerne vil bruge sine brødrester fornuftigt 😉

Nok fra mig i dag.

Tak fordi du læste med;

Kh, B

 

Follow:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.