Lækker nudelsalat med soyadressing

Alt det andet, Salater

Lækker opskrift på en kold nudelsalat er klar. Og det er simpelthen en nudelsalat lavet sådan helt foodprep – agtigt! Hørt om det koncept før? Jeg har, men har bare aldrig rigtig kunne “det”. Altså forberede måltider flere dage i forvejen, sådan at det skulle være nemmere og hurtigere at tilberede dagens måltid.

Men i mit næste liv(!) så bliver jeg sådan en der har styr på dagens måltider. Flere dag før! Anyway, det her var sådan lidt derhen af. For sagen er den, at flere af ugens dage går op i “hat og briller” med alt det sport/kørsel der er ved spisetid. Og når jeg jo så har muligheden for at forberede måltidet flere timer før det skal serveres, så er det dejligt nemt at komme hjem og hive skålene frem fra køleskab og sige “så der serveret”.

En kold nudelsalat, kan toppes med lige de grøntsager du foretrækker, jeg valgte blot de børnevenlige, samt de slags vi altid har på lager. 

Sådan laver du kold nudelsalat

 

opskrift kold nudelsalat

Kold nudelsalat med soyadressing

Kold nudelsalat med grøntsager og soyadressing

Lækker og velsmagende kold salat med nudler, grøntsager og soyadressing.
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter
Antal: 4

Ingredienser

  • 250 gram nudler(evt. fuldkornsnudler)
  • 2 dl frosne edamamebønner
  • 3 stk. gulerødder(i grove stykker)
  • 1 peberfrugt(i tynde både)
  • 2 cm ingefær(fintrevet)
  • 1 håndfuld broccoli(frisk eller frost)
  • 1 dl peantus

soyadressing

  • 1 stk. citron
  • 1 spsk. fishsauce(kan undlades)
  • 2 tsk. sød chilisauce
  • 1 tsk. rørsukker(alm. hvid sukker kan bruges)
  • 2 spsk. soya
  • 1 spsk. olie

Fremgangsmåde

  • Kog nudlerne efter anvisning. Dryp af og afkøl helt eller let.
  • Varm lidt olie på en pande. Kom alle ingredinser på den varme pande og vend rundt i 4-5 minutter på mellemvarme. Bland grøntsager med nudler.

dressing.

  • Rør citronsaft, (fishsauce), soya, sød chilisauce, sukker og olie sammen. Kom over nudelsalaten. Drys med peanuts, evt. hakkede chili og koriander.
  • Server enten lun eller kold.

Retten er lidt hen i det asiatiske køkken, blot  i den absolut nemme ende. Den indeholder ikke indeholder eksotiske ingredienser, som kræver et besøg hos en asiatisk købmand. Lige noget for mig. Det skal være nemt at lave mad!

Det slår mig lige at soyasauce måske en gang hørte til under kategorien “eksotiske ingredienser”! Det gør den så ikke mere. Soyasauce giver en god grundsmag til de fleste retter. Husk at holde igen med saltet, når retten indeholder soyasauce. Det er rigeligt saltet i sig selv.

Fishsauce, er lidt en smagsdeler. Det er koriander i virkeligheden også. Enten er du til dem eller også er du ikke. Begge kan undlades, hvis det er.

Kylling er i øvrigt altid godt til nudelretter. Tjek den her ud, for nemt tilbehør til nudelsalaten.

honning og soya marineret kylling

 

Madhilsner, Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest