Honning og soya marineret kylling

Hverdagsmad til store og små

Kylling med soya og honning bliver til en skøn marinade, som tilføjer en dejlig smag og saft til kyllingen. Hvadenten du bruger kylling med skind eller kyllingebryst/inderfilet.

Honning og soyasauce supplerer hinanden så godt- og bringer tankerne hen på det asiatiske køkken, så serveret med ris eller nudler er det bare super godt- specielt ris, da det gør det nemmere at få alt den gode smag i marinaden med, når du nyder retten!

honning og soya marineret kylling

Det er altså hverdagsmad, når det er nemt. Og det er lige noget efter mit hoved.

Du kan lave det endnu bedre og nemmere ved at du rører marinaden om morgenen og hælder den over kyllingen, så den kan ligge og marinere hele dagen. Så trænger det rigtig ind i kødet. Om aftenen sætter du kødet i ovnen, samtidig med at du sætter risen over. Måske skærer du godt med gnavegrønt til og så er aftensmaden klaret.

Så er der nem mad. Marinaden kan du komme over kyllingen undervejs i ovnen, som den falder i bunden af fadet. Ved servering får du det sidste marinade med, som sauce på risen. Det smager herligt.

Kylling med soya og honning

Honning og soya marineret kylling

Kylling med soya og honning marinade - en nem måde at sikre sig mørt kylling med masser af smag
Print opskrift Pin opskrift
2 timer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • ca. 4 stk. kyllingelår eller bryst(ca. 6-800 gram)
  • 2 spsk. honning
  • 3 spsk. soyasauce
  • 3 spsk. sesamfrø
  • ca. 2 spsk. citronsaft
  • 1 stk. fintrevet hvidløg

Fremgangsmåde

  • Kom kylling i et fad. 
  • Rør honning, soyasauce, sesamfrø, citronsaft og fintrevet hvidløg sammen i et glas. Ryst til det er helt blandet. 
  • Kom over kyllingen.
  • Enten kommer du den i ovnen nu, men hvis du har tid kan du med fordel lade kyllingen marinere i et 2-8 timer i køleskabet, så smagen rigtig kan trænge ind. Under stegningen kan du komme lidt af marinaden som ligger i bunden over kyllingen.
  • Tænd ovnen på ca. 200 grader- (180 grader varmeluft)Steg i ovnen i ca. 40 min til kyllingen er gennemstegt. 

Retter med kylling

Flere lækre retter med kylling?

Kylling er lidt af en hitter i de fleste familier, ikke? Det er magert og kan tilberedes på 1000- vis af måder. Nede under linker jeg til nogle af mine ynglings kyllingeretter. Det er godt nok at vælge, for der er mange, men som sagt her er nogle af dem

Den her ret fører til gengæld tankerne længere sydpå, da vi mixer kyllingen med chorizopølse. Det smager skønt!  Spansk kyllingeret med chorizopølse

Eller hvad med at komme en kylling i en stegepose? Saften ligger og steger i kyllingen. Det er guf!

Saftig kylling i stegepose med hvidløg

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest