Koldhævede rugboller, som kan redde mine morgener. Gang på gang. Bollerne er koldhævde og er med rugmel, men det gør dem ingenlunde tunge. Jeg synes de er helt tilpas luftige og lette og samtidig dejlige bløde.

Derudover passer de her koldhævede rugboller sig både til dejlige morgenmadsboller, men lige så godt til frokost, nemlig i madpakken. Jeg laver gerne en god portion og fryser så nogle stykker ned. Så er der også til den lille eftermiddagssult efter skole eller arbejde.

I hverdagen, når livet drøner derudaf med arbejde og skole er det ikke altid at jeg finder tid og overskud til at bage boller, eller i hvertfald boller der kræver en større indsats.  Det gør de her ikke. Man rører ikke bollerne sammen med hænderne, så glem alt om snaskede dejfingre. Derfor sværger jeg tit til koldhævning. Så slipper man for det gris, ikke?

Jeg kan sagtens finde på at røre dejen sammen om morgenen, tage på arbejde og så lige sætte de koldhævede rugboller på bagepladen med to skeer, så snart jeg er hjemme. Afhængig af tidspunkt er der så nybagte boller til enten eftermiddagsmaden eller som tilbehør til aftensmaden. Som tilbehør supper for eksempel.

Koldhævede rugboller

Koldhævede rugboller

Andre opskrifter du kunne være interesseret i

Koldhævede hvedebollerKoldhævede grovboller med græskarkerner

 

Koldhævede rugboller

Koldhævede rugboller

Du kan sagtens pynte dine koldhævede rugboller med alle former for kerner. Solsikkekerner er lækkert synes jeg, da det giver en sprød overflade.

Der er ikke noget bedre end at vågne op en weekend morgen og huske sig selv på, at man har rørt en portion koldhævede boller sammen. Så starter dagen godt. Hjemmebagte koldhævede rugboller. Mums. Velbekomme.

koldhævede rugboller

de bedste koldhævede boller med rugmel. Dejen hæver natten over, holder sig saftige i dagevis og er gode til weekendmorgenmaden eller i madpakken
Print opskrift Pin opskrift
9 timer
Antal: 24 boller

Ingredienser

  • 30 gram gær
  • 6 dl kold vand
  • 8 spsk olie
  • 2 æg
  • 700 gram hvedemel
  • 200 gram rugmel
  • 2 dl havregryn
  • eventuelt kerner til drys

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i vand. Tilsæt nu alle ingredienser. Ælt grundigt. Brug gerne en køkkenmaskine - eller alternativt håndkraft. Lad hæve i ca. 8 timer på køl
  • Lad hæve i ca. 8 timer på køl
  • Sæt 24 klatter. Tryk flade med våde hænder
  • Drys med kerner(hvis du synes) Tryk let med våde hænder hvis der kommer kerner på.
  • Lad hæve i 45 minutter.
  • Sæt ovn på 220 grader varmeluft. Bages i ca. 15 min. Haves dampovn kan den sættes på høj damp.

Benedictes mad på de sociale medier

Du er meget velkommen til at gøre som andre før dig og skrive din mailadresse op, hvis du ønsker at modtage en mail når der er ny opskrift fra mig. Helt kvit og frit.

Du kan også finde mine opskrifter på både pinterest, Facebook og instagram. Jeg håber vi ses?

Hilsen Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Heidi

    Behøver man bruge alt dejen samme dag. Eller kan man lave lidt af gangen over nogle dage ?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hejsa, det ville jeg godt turde prøve af. Dog ville jeg så halvere gærmængde…😊

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest