Koldhævet foccaciabrød er perfekt at bage selv. Det er nemlig en af de slags brød man nemt kan bage selv og samtidig få det mest velsmagende og autentiske brød hjemme i eget køkken. Total smagen af Italien.
Det italienske foccaciabrød får en sej skorpe og den mest luftige midte og det er det der kendetegner et klassisk italiensk brød som det her. Det er såmænd ikke på gå grund af en stor indsats i køkkenet, for køkkenmaskinen og tiden gør det meste af arbejdet. Du skal blot sørge for at udvise rettidig omhu(!) og ælte brødet sammen dagen før det skal bruges.
Da der er en lille mængde gær i det koldhævede foccaciabrød holder det sig friskt længe. I op til to dage på køkkenbordet. Det kan også fryses ned i op til et par måneder eller komme i risteren. Så er det næsten så godt som nybagt

Med et koldhævet foccaciabrød kan fyldet varieres. Her er der to slags. Èn som i opskriften med olie og flagesalt og én med tørret rosmarin og salt
Koldhævet foccaciabrød
koldhævet foccaciabrød
Ingredienser
- 10 g gær
- 5 dl kold vand
- 500 g hvedemel(tipo 00 kan også bruges)
- 1 spsk olie (til dejen)
- 1,5 tsk groft salt
topping
- 2 spsk god olie
- flagesalt
variationer på fyld
- en håndfuld cherrytomater
- oliven
- feta
- rosmarin eller timiankviste - eller tørret
Fremgangsmåde
- opløs gær i vand. Kom mel, salt og olie ved og ælt grundigt- brug gerne en køkkenmaskine. Dejen æltes i et par minutter til den let slipper kanterne.
- Kom på køl (med låg) i min 12 timer, men op til 18 timer. Dejen burde nu være let boblende, da gæren arbejder. Dejen er nu også fast, men hoppende, når skålen vippes let.
- Kom dejen(ved forsigtigt at hælde) i et ildfast fad og beklædt med bagepapir - på ca. 30x20 cm og stik let fingre i dejen, hvorefter olie og salt fordeles (og eventuelt krydderier herovre)Lad efterhæve i stuetemperatur i 1 time
- Sæt ovn på 210 grader (ved almindelig ovn) og bag i midten af ovnen i ca. 25 min til overfladen er gylden
Hjemmebagt foccaciabrød smager dejligt, men skulle du mangle tiden er der stadig mulighed for at bage et foccaciabrød med masser af smag alligevel, se for eksempel det her Foccaciabrød. Her koldhæver dejen ikke og er derfor helt perfekt til de dage, hvor tiden er et minimum.
Håber du bliver lige så begejstret for det her hjemmebagte foccaciabrød som jeg. Du er velkommen til at sende en kommentar, hvis du har noget på hjerte og er lige så bageglad som jeg 🙂
0 kommentarer