Koldskålsis med kondenseret mælk

Desserter, Is

Koldskålsis er en skøn, hjemmelavet is med en velkendt, frisk smag af dansk koldskål. Denne opskrift på koldskålsis er lavet med koldskål, kondenseret mælk og piskefløde, som giver en sød, cremet is med en dejlig friskhed fra selve koldskålen. Ingredienslisten er altså kort og isen er nem at lave. Perfekt til de varme sommerdage, ja eller senere på sæsonen. For is kan da spises året rundt, ikke…

Det er en nem opskrift på en hjemmelavet is, som du kan lave uden ismaskine. Du skal blot røre ingredienserne sammen, vende pisket fløde i, og så skal den ellers på frys. Efter nogle timer har du den mest lækre, cremede og perfekte dessert.

I isen kommer kondenseret mælk i. Det tilfører nemlig sødme og giver en cremet is uden krystaller. Koldskålen sørger for en frisk smag og fløden gør den uimodståelig cremet. Ligesom den skal være.

Hvis du er vild med en klassiske dansk koldskål er denne hjemmelavede is bare perfekt. Den kombinerer smagen af sommerens koldskål og is på én gang.  Det er vi mange der holder af 🙂

Skulle du i øvrigt blive “koldskålssulten”, så har jeg i øvrigt en opskrift på lækre og sprøde hjemmelavede kammerjunkere lige her Sprøde kammerjunkere

Koldskålsis

Koldskålsis

Koldskålsis med kondenseret is

Hjemmelavet koldskålsis med kondenseret is

Cremet is med koldskål - nem hjemmelavet is
Print opskrift Pin opskrift
3 timer
Servings: 8

Ingredienser

  • 4 dl koldskål
  • 1 dåse kondenseret mælk (395 g )
  • 1,5 dl piskefløde
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk citronskal- fintrevet(kan undlades)
  • evt. lidt knuste kammerjunker

Fremgangsmåde

  • Pisk fløden luftig- den skal ikke blive stiv
  • rør koldskål og og kondenseret mælk og vanilje sammen
  • vend flødeskum forsigtigt heri
  • hæld i en beholder og fordel knuste kammerjunker herover og evt. citronskal herover. Frys i 3-5 timer timer til fast
Koldskålsis

Koldskålsis

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
– Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest