Kylling til mexikanske pandekager
Er mexikanske pandekager med kylling eller oksekød også en hitter hjemme hos jer. Det er det her. Med få ingredienser kan du får den lækreste mexi-smag til kyllingen. Hemmeligheden er hvidløg, spidskommen og paprika.
Man må aldrig fornægte sig muligheden for at få avocado indenbords, vel? Den sunde grønne frugt, som er så vitaminrig. Når børnene siger, at de vil lave mexikansk mad, ser jeg med det samme avocadoen for mig. Mums. Kyllingen bliver stegt med spidskommen, paprika og hvidløg og de tre ingredienser udgør tilsammen grundsmagen for den mexikanske kylling. Det er nemt mad, som ungerne snildt kan være med til at lave. Snit grøntsagerne sammen og nyd tiden, hvor I er fælles om noget.
Kylling til mexikanske pandekager
Kylling til mexikanske pandekager
Ingredienser
- 500 gram kyllingeinderfilet
- 3 fed hvidløg
- 3 tsk. paprika
- 2 tsk. spidskommen
- 1 tsk groft salt
- spsk lidt peber
- 3 spsk olie
Fremgangsmåde
- I en pande varmer du lidt olie. Vend kødet i. Når det har taget lidt farve, tilsætter du 3 fed revet hvidløg(eller presset), paprika og spidskommen. Tilsæt salt og kværn lidt peber over. Steg og vend rundt. Lad det stege på mellemvarme i ca. 5 minutter yderligere. Ved servering kan du trække kødet lidt fra hinanden med en gaffel, så det er nemt at fordele i pandekagen.
Tip:
Server kyllingen med fintsnittet iceberg, tomatstykker, agurkestykker, salsa, revet mozarella og creme fraiche. Sund og nem mad, som er en garanteret børnehitter. Ingen tortilla uden avocado. Børnene(to af dem) spiser avocado, hvis jeg laver den børnevenlige udgave.
Børnevenlig guacamole:
2 avocadoer sendes i minihakkeren med 1 fed hvidløg og 4 spsk. creme fraiche. Smag til med salt og peber. Chilien er det kun mig der spiser, men det spicer den børnevenlige ret godt op.
Hvis du har majspandekager til overs fra middagsmaden er de aldeles fremragende i din eller børnenes madpakker- enten med kød og salatrester. Er der tømt ud af fyldet kan du smøre smøreost på hele pandekagen. Læg herefter tynde skiver af kød, kylling, skinke, kalkun, laks. Hvad du har og foretrækker. Lidt salat ex. rucola er også godt. Rul tæt sammen og pak ind. Så er der god frokost at glæde sig til.
Mere inspiration til børnevenlig middagsmad? https://benedictesmad.dk/krebinetter-med-revet-squash/
0 kommentarer