Det er Willums maddag. Han laver kyllingefrikadeller. Han er, ligesom familien i øvrigt glad for kød. Ja, jeg ved godt, at vi får at vide, fra nogle politikere, at vi bør skrue lidt ned for kødet. Men altså græshopper og proteinrige biller er altså ikke lige noget vi har taget til os. Endnu!😉
Willum vasker grøntsager. Axel nyder at være med. Hvor vi er- er han. Så han “hjælper” selvfølgelig til…
Kyllingefrikadeller
(Vi fik ca. 25 kyllingedeller ud af denne portion til 6 pers)
(Arbejdstid med omrøring og hakning af løg+stegning= 45 minutter)
900 gram hakket kyllingekød
1 stort løg
15 spsk salt
lidt peber
2 æg
4 spsk mel
4 spsk fløde
- Skræl og hak løget. Børnene foretrækker løgene helt finthakket. Vi bruger en minihakker.
- Rør kødet sejt med saltet.
- Tilsæt de øvrige ingredienser. Vi rørte i vores køkkenmaskine. Håndkræft eller dejkrogene på røremaskine kan også bruges.
- Lad dejen hvile en 15 minutters tid. I mens vaskes grøntsagerne, skæres, anrettes.
- Form nu kyllingefrikadellerne i den størrelse du synes. Stegetid afhænger jo af størrelse. Med vores størrelser blev det ca. 7 minutter på mellemvarme på hver side.
Når det er børnenes maddag, står de ikke alene i køkkenet. Endnu. Det kommer måske naturligt, at de gerne vil have mig ud derfra. Men ikke endnu. Dejligt. Det er barnet der bestemmer maden, men jeg hjælper gerne til. For eksempel med at lave salaten. Så er vi “i gang” sammen. Det er rart.
Vi fik:
- Kyllingefrikadeller
- Små snackpebre
- Pasta
- gnaskegrønt
- pesto (pesto)
- salat med nektarin, peberfrugt, mozarella, avocado og mormor dressing (mormordressing)
That´s it!
0 kommentarer