Lækker tærte med pølser og hytteost

Hverdagsmad til store og små

Tærte med pølser og hytteost, når det skal være nemt og børnevenligt.

For tærter er faktisk noget af det børnene er begyndt at spise af, når vi får herhjemme. Yes, igen noget de ikke har begivet sig ud i før, men godt “tør” nu. Noget der før var en “voksenting”. Og det er så en af de ting jeg nyder ved at have fået større børn. At vi nu kan være mere fælles om vores “madvaner og madglæde”.

Sådan en tærte  med pølse og hytteost er uden for mange ingredienser og dikkedarer og så kan hele familien være med på den. Hytteosten smager ikke igennem eller ses ikke tydeligt- den giver blot en god cremethed til tærten uden at være for fed.

I forbindelse med at jeg har haft en længerevarende samarbejde med at udvikle opskrifter til COOP, har jeg lavet et grundigere undersøgelsearbejde.

Hvordan man kan minimere tilberedningstiden, men samtidig få mad med masser af smag?

Derfor forsøgte jeg mig med en færdig tærtedej. Den smagte rigtig godt og tippet er hermed givet videre, hvis du også til tider har knap med tid i køkkenet.

tærte med pølser og hytteost

opskrift på en nem og enkel tærte med pølser og hytteost
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 6 personer

Ingredienser

fyld/æggemasse

  • 4 stk. æg
  • 2 dl hytteost
  • 1 dl mælk(f.eks minimælk)
  • 2 stk. gulerødder(eller en lille håndfuld friske spinat blade)
  • ca. 300 gram gode pølser(alle kan bruges. Men jeg er begejstret for Aalbæks sommerpølser med 95% kød)
  • ca. 150 gram revet gratineringost(f.eks. cheddarost eller mozarella)
  • krydr med peber og blot en smule salt

Fremgangsmåde

  • Sæt ovnen på 200 grader. Pisk æg. Rør hytteost og og mælk ved. Krydr med salt og peber. Rul dejen i et tærtefad. Jeg brugte en købe tærtedej. 
  • Skræl gulerødder, skær i små tern. Skær pølser i skiver. Læg på tærtebunden. Kom æggemassen over. Gratiner med ost. Sæt i ovnen i ca. 30 min. til æggemassen er stivnet og osten gylden. Lad den stå en 10 min. inden den skæres ud(Så kan den "sætte sig").

Tærte med pølser og hytteost

tærte med pølser og hytteost

Og tærter smager dejligt, uanset om det er mad eller dessertertærter. Og tærter fylder vi også gerne med laks, da det er en god måde at få fisk i sig selv og børnene(tryk på link for at se nærmere)

tærte med laks og aspargesbroccoli

De bedste madhilsner,

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest