Lækre påske kyllinge muffins

Opskrifter på kager

Det er nogle lækre påske kyllinge muffins de her og så er de bare så nemme at lave og få til at se sjove og fine ud- selvom du ikke er sådan en vild krea- dekorations-kage-pynter! Det er jeg ihvertfald ikke!

Så for mig er det bare så skønt, at man nemt kan lave en fin muffins, som ser så pyntelig og sjov ud og klæder påskebordet. Var det noget for dig?

Ingredienser til lækre påske kyllinge muffins

(du får ca 14 muffins)

120 gram sukker

2 æg

140 gram smeltet smør eller stegemargarine

2 tsk vanillesukker

2 dl kærnemælk

240 gram hvedemel

1 tsk natron

2 tsk bagepulver

Fremgangsmåde når du laver lækre påske kyllinge muffins :

  • Start med at piske sukker og æg til en luftig masse.
  • Nu tilfører du æggene, vanillesukker og melet, som er blevet blandet med natron og bagepulver.
  • Rør med kærnemælk.
  • Rør alt grundigt og hæld i muffinsforme.

 

  • Det er ikke meningen, at de her muffins skal blive høje, da de skal pyntes med glasur, så fortvivl ej.
  • Fyld dem 2/3 dele op og bag dem midt i ovnen på 180 grader i ca 20 minutter.
  • Jeg putter mine forme i sådan en muffinsbageform, som kan bage 12 på én gang. Det fungerer fint og sørger for at de beholder en pæn form under bagningen.
  • Når de er afkølet pynter du dem med med glasur, som du har puttet frugtfarve i. Pynt med spiselige sukker øjne og M&M´s som næb.
lækre påske kyllinge muffins

nem opskrift på lækre påske kylinge muffins

Tip:

De er da søde de her kyllinger, ikke.

De spiselige øjne kan efterhånden købes i de fleste velassorteret supermarkeder. Det er nu fint, ellers kan du bruge almindelige chokoladepastiller, vingummier eller hvad med de runde lyserøde eller gule med lakrids i midten fra lakrids konfekt. Kun fantasien sætter grænsen, så prøv dig frem.

Lyst til flere kage? Måske er denne her noget saftig banankage med mandelmel

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest