Müslibar med abrikos -god i madpakken

Hjemmelavet slik, Tips til madpakker

Müslibar med abrikos – er fint som den lille hapser, når den søde sult opstår, som lille indslag i børnenes madpakke eller som den søde del på frugtfadet. Den er ikke tidskrævende, men kræver blot at du har udover abrikos, havregryn, honning også har peanutbutter og puffede ris på lager. Fem ingredienser skal  der til og så lidt tålmodig med din blender eller foodprocessor, for massen skal blendes godt.

Det er det rene guf, hitter hos store og små og bliver produceret så ganske ofte herhjemme. Mest fordi jeg er slem til ikke at gemme tingene af vejen og magisk er det jo som lækre sager har det med at forsvinde, når det står fremme til fri afbenyttelse på køkkenbordet. Pif, paf, puf. Væk er de!

müslibar med abrikos  müslibar med abrikos  müslibar med abrikos

Müslibar med abrikos

En Müslibar opskrift der bare holder! Det synes jeg de her müslibarer med abrikos gør. Jeg har igennem tiden forsøgt mig med mange forskellige slags opskrifter. Nogle faldt i god jord- andre ikke. Den her opskrift er alle børnene dog ret begejstret for. Elisabeth synes den smager hen af de små müslibarer man kan købe, som er overtrukket med chokolade. Tror mærket hedder Nordthy. Og det kan man jo faktisks også med den her opskrift på müslibarer, altså betrække med lidt smeltet chokolade, hvis man har lyst. Det behøver man dog ikke. Der er god sødme i forvejen.

Muslibarer er det søde lille treat i børnenes madpakker, på snacktallerkenen om eftermiddagen eller i fredagsslik-skålen herhjemme.

En muslibar uden sukker er det jo ikke, men den er ikke tilsat ren hvid sukker, men er sødet med puffede ris, peanutbutter og honning. De puffede ris kan være alt fra rice krispies eller de discount udgaver man kan købe i supermarkedet. Netto plejer at have dem på lager til billige penge. Har jeg puffede ris på lager, kommer jeg dem i en müslibar som den her eller overdækker med smeltet chokolade og fryser i små kugler. Det er hurtig hjemmelavet slik.

Anyway, sådan laver du:

Muslibar med abrikos og honning mm.

Müslibar med abrikos

De her müslibarer er fine at komme i børnenes madpakke(eller din egen). Tilpas lækre, bare søde og salte...
Print opskrift Pin opskrift
30 min
Antal: 30 stykker

Ingredienser

  • 120 gram havregryn
  • 3/4 dl. honning
  • 100 gram. tørrede abrikoser
  • 50 gram poppede ris
  • 4 spsk. peanutbutter(smooth eller crunchy)

Fremgangsmåde

  • Kom havregryn i en foodprocessor eller blender og blend til mel. Kom de øvrige ingredienser ved og blend massen til den er samlet til en kugle/en samlet masse.
  • Kom massen i en kageform, beklædt med bagepair eller husholdningsfilm. Pres det godt sammen. Skær ud til stave på ca. 6 cm i længden og 2 cm. brede eller lav mindre stykker, hvis du synes.
  • Sæt i køleskabet, mens müslibaren "sætter" sig. Pak hver müslibar med abrikos ind i plasticfilm eller små stykker mellemlægspapir og kom i en tæt beholder eller en pose med clips. Så er det nemt at hive en müslibar op, når lysten melder sig.
  • De kan snildt holde sig en måned på køl, hvis de da ikke er spist inden da!
  • Tip. Min gamle blender er ikke den skarpeste mere, men jeg nænner ikke at smide den ud, så længe den virker endnu. Jeg tilsætter mac. 0,5 dl mælk, når jeg ikke kan få müslimassen til at køre rundt. Det smages ikke igennem og gør intet ved konsistensen.

Inspiration til madpakker

Så står man der igen og skal til at smøre.. madpakker! Og se madpakkesmøring, hvad enten det er til en selv eller unger kan være lidt af en prøvelse ikke?

Har du børn at smøre madpakker til kender du måske det her scenarie?

  1. Man skal forny sig løbende, for børnene gider ikke flade rugbrødsmadder med og vil gerne have forskellige lækkerier med?
  2. Barnet er helt og aldeles ikke villig til at prøve noget nyt af og ønsker at få det samme med dag efter dag, år efter år!

Begge scenarier har jeg hørt om og begge er vel også okay?Men prøv ihverfald at komme en lækker müslibar eller anden snack med til lille variation – det burde hitte!

Og tælle sammen hvor mange madpakker der efterhånden er blevet smurt herhjemme tør jeg ikke. Det er MANGE! Med Elisabeth på 16 og en Axel på 4 år er spredningen stor. Elisabeth går snart ud af 9 klasse. Axel starter i skole om et år. Jooo, der er udsigt til mange gange madpakke- smørerier endnu 🙂

Inspiration til madpakker: Min madbloggerkollega  Mie, som har bloggen Madling har så mange gode bud på tips til børnenes  madpakker. Har du prøvet hendes langtidshævede havregrynsboller? Koldhævede boller med havregryn

Lignende opskrifter: Müslibarer med speltpopsNem musli med to ingredienserDe lækreste muslibarer med peanutbutter

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *






Pin It on Pinterest