Nemme og sprøde chokolade cookies

Opskrifter på kager

Super nem opskrift på chokolade cookies. Skal der bages og mangler du opskrift på en nem, hurtig og ret så lækker opskrift på chokolade cookies? Så skal du prøve de her ultra hurtige cookies, som er uden de vilde ingredienser. Måske har du dem allerede liggende på lager? Nemme og lækre.

Søndagen bød på venne besøg. Til kagebord.

Kaffe, kage, boller fungerer godt for os, hvis vi har gæster på en søndag. For os som børnefamilie er søndag  sådan en slags “Det er weekend, vi har fri, men hverdagen begynder om lidt, så vi skal gøre klar til ugen der kommer-“agtig dag.

Så gæster til middagsmad går ikke så godt i spænd med 3 x børn, som skal i skole dagen efter og være veludhvilede og en 2 årig, som har nogenlunde faste sovetider. Men kaffe, boller, kage. Det dur´. Max!

Så det nyder vi. Bag dine bedste boller(måske dem her:https://benedictesmad.dk/boller-med-hoerfroe/), en nem kage (https://benedictesmad.dk/saftig-banankage-med-mandelmel/) og de her hurtige chokolade cookies. Og så et fad med masser af frugt. Så er der dømt hyggestund.

Her får du en nem opskrift på chokolade cookies:

Chokolade cookies

(10-12 stk.)

100 gram mel

100 gram chokoladeknapper

1 æg

100 gram brun farin

1 tsk. bagepulver

2 tsk. vanillesukker

2 spsk. kakaopulver

1/2 dl + 1 spsk. smagsneutral olie (f.eks. majs, vindruekerneolie mm)

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • I en skål pisker du alle ingredienser sammen. Ja, den er god nok. Du hælder dem i skålen, tænder for elpiskeren og sørger for at mikse det hele godt sammen.
  • Sæt nu som klatter på en bageplade med bagepapir. Giv dem et let tryk. De skal ikke være helt flade.
  • Bag nu i midten af ovnen på 180 grader i ca. 10 minutter. Afkøl og nyd!

 

nem opskrift på chokoladecookies

nem opskrift på chokolade cookies

SÅ nemme og smager bare godt. Det er lige hvad de gør de her cookies med chokolade…

 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Rita

    Hvorfor “+1 spsk” under olie? Skal det bruges et andet sted eller er det bare fordi 1/2 dl ikke er helt nok? 🙂

    Svar
    • Benedicte

      hejsa,
      Det er bare mængden. 0,5 dl er lige i underkanten. Derfor den ekstra spsk. De bedste hilsner, Benedicte:)

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest