Vandmelonsalat med mynte – den nemme

Salater

Nem vandmelonsalat er så skønt og læskende på en sommerdag. Det her er den nemme udgave af vandmelonsalat.

Du kan selvfølgelig tilføre alverdens grøntsager og frugter, det er absolut heller ikke ringe. Den her er dog super nem og så er den børnevenlig også. Med fire unger i huset er der jo konstant et smagspanel herhjemme der afgør om den er børnevenlig eller ej. Få ingredienser, nem at overskue= børnevenlig!

nem vandmelonsalat

Nem vandmelonsalat

(den børnevenlige version)

Nem vandmelonsalat

Fristende frisk sommersalat med vandmelon og feta
Print opskrift Pin opskrift
20 minutter

Ingredienser

  • 1/2 vandmelon(mellemstor)
  • 100 gram feta- eller salattern
  • 1 håndfuld mynteblade
  • 1/2 tsk. salt
  • en smule friskkværnet peber
  • 1 tsk. eddike
  • 1 tsk. olie

Fremgangsmåde

  • Skær vandmelon i små tern og fordel i et fad fordelt med ostetern.
  • Fordel mynteblade.
  • Top med salt, peber, olie og eddike.

Og salater hører sig til. Hele året rundt, men ekstra særligt på de varme sommerdage, ikke? En stykke fisk eller kød og en lækker salat. Så er man godt kørende, synes jeg. Tjek den her ud for en anden lækker og enkel salat: Enkel sommersalat

Vi lever på terassen for tiden. Solen skinner og der er bare noget særligt over timerne på terassen. Der er skisme højere til loftet! Og det er ikke helt uvæsentlig, når tre af mine fire børn er drengebørn. Der er høj volume på! Herude kan der løbes, hoppes i trampolin, spilles bold. Leges. I love it.

Hvert et måltid i sommermåneden sluttes enten af med masser af friskskåret frugt ala melon eller bær. De frugter som bare smager så meget bedre om sommeren.

Slutter vi af med is er det f.eks. en af de her hjemmelavede is. Det kan være bananstykker, sat på en pind og frosset ned med chokoladeovertræk( Sunde banan is med chokolade og drys )eller det kan være en hurtig smoothie, som vi søder med vanillepulver eller vanillesukker. Derfor har jeg altid bananer i fryseren.

De overmodne bananer, som ikke er “spiselækre” mere, kommer jeg i en pose og sender i fryseren. På den måde kan jeg altid lave en smoothie. Frosne bær har vi altid på lager. Se mit bud på en smoothie her: (Cremet smoothie med mango og hindbær)

KH. Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest