Nutella er faktisk nemt at lave selv. Den er en hitter herhjemme og smager dejligt på et stykke knækbrød, som en lille eftermiddagssnack eller på brunchbordet, som en lille luksus treat. Prøv det selv. Det er rigtig godt.
Herhjemme er ungerne ikke vild med mørk chokolade. Det var jeg heller ikke som barn, men har ligesom tillært mig selv at kunne lide det. Mørk chokolade af den “højt-kakao-indholdige”-slags. Den “sundeste udgave, som kosteksperterne anbefaler”.
Mælke- og hvid chokolade derimod er en børnehitter. Denne her nutella indeholder tilpas meget hvid chokolade til at den smager dejligt mildt og lige falder i børnenes smag. Prøv selv. Lækkert det er det ihvertfald(også for voksne!)
Nutella
(Du får et almindelig str. glas nutella- ca. 3 dl ud af den her portion)
3/4 dl minimælk/let-eller sødmælk
1,5 dl piskefløde
40 gram sukker
2 tsk. vanillesukker
160 gram hvid chokolade
75 gram mørk chokolade
75 gram smør
Nutella:
- Kog først mælken og fløden op (pas på det ikke brænder på)
- Tilsæt sukker, så det bliver opløst.
- Nu tilsætter du chokoladen og vanillesukker. Lad det smelte.
- Når det hele er lettere afkølet tilsætter du smørret.
- Hæld på glas og opbevar på køl.
Tip:
- Lyst til mere hjemmelavet smørelse til brøddet. Hjemmelavet peanutbutter indeholder to ingredienser og tager et minimum af tid. Se opskrift her :https://benedictesmad.dk/peanutbutter/
- Til sådan en en fin lille værtindegave er den heller ikke værst. Jeg er ikke sådan en fiks-krea-mus, som kan alt muligt krea med syning, strikning osv. , men selv jeg kan finde det fineste patentglas, hælde en lækker hjemmelavet nutella på og sætte fin mærkat. Bum, så er der en fin lille “jeg tænker-på dig” gave klar. Jeg synes selv det er dejligt at få.
- Vi napper lige et sidste tip, men denne her nutella er også særdeles velegnet som fyld i lagkage, for eksempel sammen med jordbær. Opskrift på den bedste og nemmeste lagkagebund får du her : https://benedictesmad.dk/nemme-lagkagebunde/
0 kommentarer