One pot pasta med kalkunbacon

Børnenes Maddag, Hverdagsmad til store og små

Cremet one pot pasta med kalkunbacon- alt i en gryde! Ingen forstegning af noget overhovedet. Alt sendes i gryden, varmen kommer på og så skal du blot røre rundt et par gange undervejs.

Det er den ultimative mest nemme ret overhovedet! Og herhjemme spiser alle i familien spiser den mere end gerne. Det på trods af at der er frisk spinat og gulerødder i. Det er jo ikke alle børn der er lige eksede med det, men det kan sorteres fra, så ganske nemt.

Så er alle glade og tilfredse ved bordet.  Moren får grøntsager og en ret med knald på farverne- børnene får en cremet pastaret. Win – win.

One pot pasta med kalkunbacon

One pot pasta med kalkunbacon

Alle ingredienser kommer i gryden, vand og mælk tilsættes, varmen tændes og retten får nu lov til mest at passe sig selv. Tilsæt lidt fløde til retten og top med friskrevet parmesan. Det hitter!

Nem pastaret

“Hvad er der til middag i dag?”

Kender du til at få det spørgsmål, sådan godt ude på eftermiddagen? Egentlig ved du,  at du burde have et svar, men det har du så bare ikke! Tiden er gået med alt muligt andet og middagsmaden har du så ikke lige fået tænkt nærmere over! De dage kender jeg til!

En one pot pasta ret er super at lave til de dage. Pasta eller spaghetti er en af de tørvarer de fleste af os gerne har på lager. Grøntsagerne kan du i ændre på, afhængig af hvad køleskabet byder på. Det er faktisk en super ret at få brugt nogle af de grøntsager man har liggende, men ikke lige har nået at få spist.

Parmesan har jeg ofte på lager. Det kan fryses ned og så kan man trække det op, lige ved servering. Jeg køber gerne en god parmesanost, når de er på tilbud og smækker dem i fryseren. Så er der altid en god ost til lige at gøre pastaretten det ekstra god. Almindelig bacon kan bruges i stedet for kalkunbacon, hvilket også er god at have som en basic vare i fryseren.  Bacon kan bruges til så mange retter.

one pot pasta med kalkunbacon

One pot pasta med bacon

Cremet one pot pasta med kalkunacon

Lav mad på ingen tid til hele familien. Dejlig one pot pasta ret med kalkunbacon
Print opskrift Pin opskrift
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 gram spaghetti(eller anden pasta)
  • 2 spsk. olie
  • 2 stk. gulerødder(grofthakket)
  • 1 stk. løg(finthakket)
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 1 lille bundt frisk basilikumblade
  • 2 tsk. tørret oregano
  • ca. 300 gram kalkunbacon
  • 1 liter vand
  • 3 dl mælk
  • 2 dl fløde
  • 1 stk. boullionterning(grøntsags eller kylling)
  • salt og peber
  • parmesan til servering

Fremgangsmåde

  • Skræl og skær løg og gulerødder i stykker.
  • Kom lidt olie i gryden og tilsæt alle ingredienser(olie giver smag).
  • Kom vand og mælk ved og kog op. Lad spaghettien koge al dente og tilsæt nu fløde og kog hurtigt op. Rør i retten nogle gange undervejs, så det bliver godt blandt og ikke brænder på.
  • Du kan vælge at røre 1 spsk. maizena op med 0,5 dl vand for en mere cremet sauce. Kog det hurtigt op. Ønsker du dette gøres det til sidst.
  • Smag retten til med salt og peber og server med rigeligt med friskrevet parmesan og gerne basilikumblade.

En one pot pasta med kalkunbacon kan varieres og fyldes med det grøntsager du har liggende. Ærter, majs, peberfrugt, squash, forårsløg, broccoli.

One pot konceptet holder bare max.

Lignende opskrifter: Cremet one pot pasta med mornayOne pot pasta med laksOne pot pasta med i cremet sauce med rød pesto

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest