One pot pasta med laks. ALT ned i en gryde, lad simre i 8-10 minutter og tilsæt til sidst laksestykker. En dejlig nem fiskeret, som de fleste synes om. Inklusive alle fire børn herhjemme(også de lidt mere smagssensitive af slagsen!)
Det er mornaysauce der er med til at gøre tricket. Mornay smager super godt til pasta og laks og med lidt grøntsager og boullion ender du op med den skønneste pastaret med laks. Og kun en enkelt gryde skal du bruge for at fremtrylle retten. Det vil sige at du ender op med et minimum af opvask. Love it!
Den her one pot pasta er en perfekt opskrift på nem hverdagsmad, hvor jeg faktisk godt synes at jeg kan bruge tid på noget andet end at stå i køkkenet og vaske op!
Sådan laver du den bedste opskrift på one pot pasta med laks
one pot pasta med laks
Ingredienser
- 2 stk. rødløg(eller alm løg)(finthakket)
- 100 gram champignon(eller squash, gulerødder, peberfrugt)(i skiver)
- 100 gram frisk spinat
- 400 gram tørret pasta(f.eks. penne, skruer)
- 7 dl vand
- 1/2 pakke/terning grøntsagsboullion
- 500 ml mornaysauce
- 2 tsk. tørret timan eller timiankvist(kan undlades)
- 4 stk. laksefiletter(i mindre stykker)
topping
- drys evt. med parmessanost og frisk citronsaft
Fremgangsmåde
- Varm en gryde med olie. Tilsæt Løg(finthakket)og champignon(eller anden grøntsag)
- Vend kort rundt og tilsæt spinat, pasta, vand, mornaysauce, timian og boullion(opløses under kogning). Kog op og kom låg på. Lad simre i ca. 8 min til pastaen er al dente. Vend rundt undervejs.
- Laksefiletter, skåret i grove stykker kommer i gryden øverst. Læg låg på og damp fisken et par minutter til den ikke er gennemsigtig mere. Husk at laks ikke må få for meget, så bliver den tør.
- Server den varme one pot pasta. Server eventuelt med parmesanost og lidt citronsaft.
Man kan ikke få nok variationer af de populære one pot retter, vel?
Jeg er ihvertfald vild med konceptet og laver det ganske ofte. Pasta hitter i mange børnefamilier, også i vores. Da du kan variere indholdet i one pot pasta retter i det uendelige er man ikke så fastlåst i forhold ingredienser. Du kan i princippet tilsætte det du måtte have liggende i køleskabet.
Jeg er vild med spinat og synes, at det er den optimale kombi med laks. Børnene har accepteret morens svaghed for de grønne, sunde blade og spiser dem. Men ellers er jeg godt klar over, at børn har forskelllige smagssanser. Du kan vælge at tilsætte grove stykker af grøntsager, hvor børnene så kan vælge og pille fra. Det er okay herhjemme. Så længe der er masser af gnavegrønt går det nok.
Næste gang jeg laver en omgang one pot pasta med laks vil jeg prøve at tilsætte baconstykker. Både fordi bacon er et stort hit hos børnene,. men også fordi bacon og fisk er et “match made in heaven”!
Selvom jeg godt kan lide at stå i køkkenet og lave mad er tiden bare ikke altid til det. Eller rettere. Nogle gange prioriterer jeg bare at ligge på gulvet og lege med LEGO i stedet for at lave mad. Så er det fedt med nemme retter(eller rugbrødmadder!)
En one pot pastaret med laks, kan også sagtens serveres dagen efter. Så har du rester fra dagen før af one pot pasta med laks, varmer du den bare op dagen efter og glæder dig ved tanken om god og nem aftensmad, som allerede er lavet. Det er da guld!
Af andre one pot pastaretter
Prøv også:
one pot pasta med kødsovs og bacon
One pot pasta med i cremet sauce med rød pesto
One pot pasta med mornaysauce
I denne her one pot pasta med laks har jeg bruger mornaysauce fra https://mad.coop.dk men jeg har ikke nogle foretrukne mærker og bruger ligeså gerne mornaysauce fra andre dagligvarebutikker.
Mornaysauce giver en dejlig cremet sauce til one pot pasta retten og smager svagt af muskatnød. Det er en nem måde at redde sig tid i hverdagen. Har du mere tid kan du sagtens bruge den her sauce i stedet: Nem pastasauce
Vi lægger hele stykker laks (lakseportioner) ovenpå pastaen. Det bliver også rigtig lækkert.
hejsa,
Lyder da også super lækkert. God inspiration til næste gang 😊
Mange hilsner Benedicte