Pavlova med vanille og fyld af bla. granatæblekerner. Det er skisme læks. Tro mig. Med en kageglad mand og fire unger, så vil jeg sige, at kage røg 1-2-3 hurtigt ned!
En pavlova er jo egentlig bare en stor marengs, blot tilsat vanillesukker og bagefter toppet med flødeskum og frugt og chokolade. Det er virkeligt ikke tidskrævende og resultatet er bare godt. Jeg har lavet den i to varianter, en toppet med flødeskum, frugter og chokolade og en anden med kugler af is og friske bær. Begge er på denne her side til inspiration.
Sådan laver du:
pavlova med vanille
Den her pavlova med vanillesukker er toppet med frosne hindbær, vindruer, granatæblekerner og mælkechokolade.
Ingredienser
- 3 stk æggehvider
- 2,5 dl sukker
- 1 tsk eddike(hvis du har)
- 2 tsk. vanillesukker
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 100 grader ved almindelig ovn( og 80 grader ved varmeluft)Pisk æggehvider helt stive. Tilsæt sukker, vanillesukker og evt. eddike. Pisk sammen.
- Kom marengsmassen i en cirkel på bagepapir- ca. 30 cm i diameter. Form med en dejskraber, sådan at du laver en lidt højere kant og lidt lavere midte. Sæt i ovnen i ca. 1 time og 10 min. Pavlovaen skal være let hård uden på og let blød indeni. Hvis den endnu ikke har taget farve, efter de 70 min. kan du give den længere tid. Der skal noget til før den ikke bliver vellykket. Den må blot ikke blive brun!
- Tag ud af ovnen og kom bagepapiret ovenpå en bagerist. Lad afkøle.
- Pisk flødeskum og kom på den afkølede pavlova. Pynt med hindbær, vindruer, granatæblekerner og lidt mælkechokolade.
Pavlova med vanille toppet med lækre frugter er altid en hitter- vinter og vår.
En pavlova med vanille tager ikke meget af din tid i køkkenet, men resultatet virker bare altid. Det ser super flot ud med en stor marengskage på et fint fad og så er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad du vil toppe den med.
Is er altid godt og særligt på en varm sommerdag. Lav kugler af din yndlingsis og top med friske sommerbær. Det er godt!
Her har jeg toppet pavlovaen med kugler af jordbær-vanilleis med jordbær på toppen. Det er en skøn sommerdessert.
Vild med frugter i desserten? Det er jeg ihvertfald. Det sunde med det søde. Den her dessert er spækket med sunde frugter toppet med den her råcreme. Det er simpelthen læks! : https://benedictesmad.dk/raacreme-til-frugtsalat/
Hvorfor hedder det pavlova?
Se det måtte jeg jo lige finde ud af. Pavlova?
Anna Pavlova var en russisk balletdanserinde. Hun var så let på tåspidserne, som dygtige balletdansere jo er. Der af navnet! Historien er skam sand.
0 kommentarer