O solo mio…Pizzadej med tipo 00 er den nemme og hurtige vej  til “smagen af Italien”. Dejen bliver helt tilpas sprød, tynd, autentisk og bare fantastico…. 🙂

Jeg anbefaler dig straks at gå i krig med denne opskrift på pizzadej, da jeg synes du får den helt præcis rigtige pizzabund. Og hvis du følger mine få grundregler for en hjemmelavet pizzadej er der ikke lang vej til den skønneste pizza.

Pizzadej med tipo 00

Grundregler når du laver den bedste opskrift på pizzabund:

Hjemmelavet pizzadej med tip oo

  1. Kagerulle er no – go, når pizzaen rulles ud. Det ødelægger dejen, fibrene, luftboblerne og ja, hele pizzaen. Tag i stedet for og benyt en af disse muligheder.
  2. Tag dejkuglen i hånden og rul den ligesom rundt, mens du strækker den. Gir´ det mening? Eller:
  3. Læg pizzakuglen på et ren og let meldrysset bord og stræk den ud, hele vejen rundt til den har tilpas tykkelse. Du kan lægge det på et bagepapir, så det ikke klistrer fast.
  4. Bag på høje temperaturer! Ja, den god nok. Har du en ovn der kan gå helt op til 250 – til 300 grader er det at foretrække. Lad bagepladen stå i ovnen, mens den varmer op. På den måde får du det bedste og sprødeste resultat.
  5. Ønsk dig en pizzasten! Jeg har for nylig erhvervet mig en pizzasten – du ved sådan en bagestål. Den er tung og er brændt på høje temperaturer, sådan at den er helt hærdet. Fordelen ved at bruge et bagestål er at den holder på varmen i længere tid,  så temperaturen holder sig konstant varm og ikke daler, når pizzadejen kommer i ovnen. Det giver det skønneste resultat. Så det sagt!

 

Pizzadej med tipo 00

Så nåede vi frem til opskriften på en rigtig italiensk pizzadej. Følg opskriften slavisk og glæd til til at sætte tænderne i en sprød og lækre pizzabund!

Pizzadej med tipo 00

pizzadej med tipo 00

den bedste opskrift på italiensk pizzadej med tipo 00
Print opskrift Pin opskrift
Antal: 4 pizzaer

Ingredienser

  • 10 gram gær
  • 325 gram koldt vand
  • 500 gram tipo 00 mel
  • 1 spsk. god olie
  • 6 gram salt(vejes af. Det er mere end du tror)
  • 2 tsk. sukker

Fremgangsmåde

  • Rør gær med vand. Tilsæt mel, salt og sukker og rør grundigt. Har du en køkkenmaskine anbefaler jeg at du bruger den. Dejen bør æltes i 10 min på mellemniveau.
  • Dæk med et viskestykke i en time.
  • Del dejen i fire stykker og form forsigtigt fire kugler. Efterhæv i ca. en time. Den kan sagtens hæve op til to timer.
  • Når du former pizzaen bør dejen trykkes ud med fingrene, til formen er der. Ikke rul den for meget, så tager man luften ud af den smidige dej.
  • Bag nu pizaen i en meget varm ovn- jo højere temperatur desto bedre. Gerne 250 til 300 grader, hvis din ovn kan varme op til det. Du kan med fordel bruge en pizzapplade eller hvad du har. Har du ingen pizzaplade, kan bagepladen sættes ind i ovnen, mens den varmer op. bagepapiret rulles så forsigtigt over på den varme bageplade og bager til paizzaen er færdig. Det tager fra 6-12 minutter afhængig af ovn og pizzafyld.

Pizzadej med tipo 00

Pizzasauce til din pizza

Du kan selvfølgelig vælge at købe en pizzasauce til din hjemmelavet pizza, men du kan lige så godt lave den selv! Prøv den her opskrift på pizzasauce. Den tager ikke  meget længere tid at lave end det tager at drøne ned til supermarkedet. Og resultatet? Selvfølgelig så meget bedre end de udgaver man kan købe. Fordelen ved at lave den selv? Billigere, bedre og uden alle mulige numre i!

Pizzasauce – nem og krydret sauce på 5 min

Buon appetito…

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

4 Kommentarer

  1. Christina

    Kan man lave det som en stor bradepande i stedet?

    Svar
  2. Jette

    5 stars
    Nem og super lækker bund.
    Den virker bare hver gang 👏🏻

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Dejligt at høre. Tusind tak for din kommentar og stjerner. Det gør mig så glad 🙂

      Svar
5 from 1 vote

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest