Nem pizzasauce – sådan laver du en pizzasauce som tager fem minutter at lave – lige omtrent samme tid som det tager at skrue låget af pizzasauce på glas- og smager bedre!
Nem pizzasauce
Nem pizzasauce
Ingredienser
- 400 ml. tomatpassata(eller blendet flået eller hakket tomater)
- 1 fed hvidløg(fintrevet)
- 3 spsk. god olivenolie
- 2 tsk. tørret oregano
- 1 tsk. sukker
- 2 tsk. hvidvinseddike(eller æbleeddike)
- flagesalt og friskkværnet peber
- måske en smule tørret chili(men kan undlades)
Fremgangsmåde
- Kom tomatpassata i en lille gryde. Kom revet hvidløg i, oregano, olie, eddike og varm op. Smag til med sukker, salt og peber og lad simre et par minutter under låg. Pizzasaucen kan sagtens simre i lægnere tid på ganske svag varme - i optil en time.
Fyld på pizzaer:
Jeg selv er glad for de vegetariske udgaver. Tynde skiver af aubergine eller squash er favoritten. Eller den helt enkle udgave med en pizza med tomatsauce med skiver af mozzarella. Ind i ovnen med den. Når den hives ud igen kommer jeg pesto og friske blade af spinat. Det er godt.
Skiver af pepperoni, kalkun, cocktailpølser eller kyllingeskiver er favortitter hos børnene. Hvad er din?
Du vil måske også være interesseret i nogle af de her opskrifter:
De her pizzasnegle er altid populære i børnenes madpakker og jeg bager gerne en stor portion(som i opskriften) og fryser halvdelen ned. På den måde bliver det rigtig nemt, når der skal smøres de evige madpakker 🙂
Pizzasnegle – madpakke favorit
____
Skal du lave en pizzasauce er der stor sandsynlighed for at du også skal bage en pizzabund(medmindre du køber den færdige naturligvis) – den her opskrift er med pizzamel, som giver en sprød og sej pizzabund.
____
Kylling er ofte på menuen herhjemme – den her udgave er både lidt sjov og smager super godt. Det er kylling med skiver af pepperoni – og det miks smager altså herligt. Sir´det bare….!
kylling med pepperoni ala pizzastyle
____
Tak fordi du læste med – håber du kan bruge opskriften. Du er velkommen til at smide en kommentar. Så kan vi tage en hurtig virtuel kop kaffe!
Vi høres ved!
Kh, Benedicte
0 kommentarer