Råkost med rødbede og ristede mandler

Salater

Råkost med rødbede er da en lækker efterårs- eller vintersalat, når der er rødbeder på lager. Og hvis du, ligesom jeg, erkender at tiden i køkkenet til tider er knap, kan du sågar købe  rødbeden  færdigrevet. Begge fungerer. Opskrift kommer her. Velbekomme!

råkost med rødbede

Råkost med rødbede

Rødbederåkost

opskrift på en Råkost med rødbede og ristede mandler
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 4

Ingredienser

  • 200 gram revne og skrællede rødbeder.
  • 2 appelsiner
  • 2 æbler
  • Evt. persille til drys
  • ca. 20 mandler
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Riv rødbeder. På en pande varmer du 1 spsk. olie. Skær mandler i grove stykker. Rist er par minutter på mellemvarme. Tag af varmen. Skær æbler i små stykker. Kom over rødbederne. Kom saften af 1/2 appelsin over æble/rødbederne. Skær de øvrige appelsiner i stykker og kom over salaten. Drys med mandler og evt. persille. Smag til med salt og peber. 

Råkost er altid en hitter, ikke? Og i de her rødbedetider er det da bare om at benytte sig af, at rødbederne er ekstra gode lige nu.

I forbindelse med at jeg udvikler opskrifter til den børnevenlige måltidskasse for COOP, forsøger jeg mig med at finde produkter som kan gøre det  ekstra nemt for børnefamilierne at lave sund, varierende og hurtig mad i hverdagen.

Og jeg har erfaret, at man kan købe rødbeder der allerede er fintrevet som råkost. Det smager helt som det skal og så er det lige pludselig ingen sag hurtig at bakse en fræk lille råkost sammen, vel?

Skulle du have lyst til at prøve mine opskrifter af og få varene leveret helt til døren, sammen med nemme opskrifter linker jeg til måltidskassen her. Og bare rolig, jeg er ikke så skarp til det med reklamelinks og det er det her altså heller ikke. Du kan blot læse om måltidskonceptet. That´s it😉https://mad.coop.dk/maaltidskassen

Jeg er ellevild med rødbeder her i de kolde måneder. Du kan lave de fineste lyserøde boller, hvis du skifter revet gulerødder ud med revet rødbeder.

I en juice eller i en klassisk russiske rødbedesuppe er det heller ikke dårligt. Eller hvad med den her ultra nemme rødbedesalat.  https://benedictesmad.dk/roedbedesalat-nem-tilbehoer-til-alt/

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest