Rabarberrelish

Alt det andet

Rabarberrelish – bare endnu en af sommerens “må bare lave” retter. En rabarberrelish er perfekt til alt fra grillkød, som okse eller gris eller til kylling og kalkun. Den får smag og bid fra både tynde skiver af rødløg og kant(men ikke for meget) fra skiver af en chili. En god blanding af sødt og krydret mad.

Min opskrift på rabarber relish tager ikke mere end 30 minutter at lave og du får to glas ud af portionen. Er du grundig med at skolde glas og bruger en ren ske, hver gang du tager fra glasset, kan den holde sig i op til et par måneder på køl.

rabarberrelish med rødløg

Rabarrelish med chili

Findes der noget mere sommerligt end rabarber? Jeg synes det ikke. Sådan mere eller mindre lalleglad og begejstret bliver jeg år efter år, når de første skud pibler frem af jorden i min egen have eller når jeg ser det første bundt ligge klar i butikkerne.

Det er første tegn på at sommeren er lige om hjørnet, med alt hvad den kan bringe af glæder, solskinstimer, leg i haven og rosé på terrassen(ikke mindst)! Jeg elsker forår og jeg elsker sommer og lige så meget som det handler om det gode vejr, mindst lige så meget er det tanken om de frugter, bær og grøntsager der er i vente. Dem som smager aller bedst, netop om sommeren. Rabarber er så meget en af dem.

Kom de grøn- røde stængler i alt fra kagen, i saften, i marmeladen eller i en rabarberrelish med chili og rødløg. De tre  krydderier, allehånde, nelliker og koriander smager fremragende med den let sød syrlige stængel, som ren botanisk set er en grøntsag.

opskrift_Rabarberrelish

Rabarberrelish

Rabarberrelish

Opskrift på en krydret og lækker rabarber relish, som er perfekt tilbehør til kød og fjerkræ
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter
Antal: 2 glas

Ingredienser

  • 600 gram rababer(i stykker på ca. 1 cm)
  • 1 stk. rødløg- i tynde strimler
  • 1 stk. chili(uden kerner og finthakket)
  • 1 dl. rørsukker(eller alm sukker)
  • 1/2 dl. eddike - gerne æbleeddike
  • 1 tsk. allehånde
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. fennikelfrø

Fremgangsmåde

  • Kom alle ingredienser i gryden og bring i kog. Lad simre i ca. 20 min. Der skal fortsat være en smule bid.
  • Kom på skoldet glas og opbevar på køl i et til en måned(måske mere).
  • Kan nydes varm eller kold og smager fortrinligt til oksekød, gris og fjerkræ.

Flere opskrifter på lækkert tilbehør til kødretter:

Det er ofte tilbehøret der gør det meste for en ret, synes jeg. Sommerretten over dem alle er at servere en hel kylling med nypillede danske kartofler og en let salat. Nemt. Og stil så tilbehør som for eksempel en portion hurtig syltede agurkesalat frem. Så bliver måltidet pludselig så meget bedre.

Syltede rødløg, Nem agurkesalat(på 10 min.)

Rabarberrelish

Opskrift på en lækker rabarberrelish.

Tip.

Opbevaring af rabarberrelish

På glasset  med rabarber relish ovenover kan du se en anelse hvidt både nederst over øverst på glasset. Det er atamon. Jeg skyller gerne glasset med en lille smule atamon, hvis jeg laver en større portion. På den måde kan det holde sig endnu længere, ja faktisk op til et helt år i mit viktualierum, som er let køligt.

Det samme kan du gøre med hjemmelavet saft og marmelade, hvis du laver en større portion end, hvad du har plads til i køleskabet. Jeg skolder glasset, kommer en smule atamon i og hælder så indholdet over i næste glas og så videre…

Mange hilsner,

 Benedicte 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest